Webinar: Sådan sikrer du din retssikkerhed
07. juni 2018

Webinar: Sådan sikrer du din retssikkerhed

Følg dette webinar om sagsbehandlingsregler og bliv klogere på, hvordan du sikrer din retssikkerhed.

Sæt X i kalenderen den 18. juni klokken 19.30 – 20, når vi afholder vores første webinar, der har titlen: Sagsbehandlingsregler – sådan sikrer du din retssikkerhed.

Den rigtige sagsbehandling øger nemlig også retssikkerheden og derved også mulighederne for den rigtige afgørelse. I løbet af webinaret kommer vi ind på områder som: Vejledningspligt, notatpligt, aktindsigt, partshøring, afgørelsen og kommunens sagsbehandlingstid.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under webinaret. Det er Spastikerforeningens socialrådgiver Mia Ibæk Touborg, der underviser. Bemærk, at hun gerne besvarer spørgsmål af generel interesse undervejr, men sagsbehandler ikke.

Hvorfor webinar?

Webinar er et godt redskab til at få opdateret viden inden for et specifikt område, og det er ikke særligt svært at afsætte tid til. Det varer nemlig kun en halv time, og du sidder i din egen stue, mens det sker. Det er gratis at deltage. 

Hvordan foregår det?

Vi anbefaler, du bruger en computer eller tablet/iPad – det gør det nemmere at se oplægget og skrive spørgsmål, mens webinaret kører. Følger du med fra en mobil enhed, så download app’en ZOOM på forhånd, så kommer du hurtigere i gang. App’en er gratis.

Du får en reminder om din tilmelding, kort før webinaret starter.

Det er første gang, vi afholder et webinar, forvent derfor lidt justeringer igennem oplægget.

Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på tkl@spastik.dk eller 61 69 95 53.

Sidst opdateret:
Gå til top Top