Cecilie har fundet en ny vej med STU

En masse erfaringer fra sin ungdom har lært Cecilie, hvordan kroppen reagerer på øget pres og høje forventninger.

CecilieAf Frands Havaleschka

For Cecilie Strudahl på 21 har det første år på STU-uddannelsen i HKI på Østerbro i København været en ny chance for at finde en vej, der passer til hendes udfordringer.

Og piller man corona-restriktionerne ud af ligningen, som har givet periodevise ændringer i mødetider og omfang, så har det været en god oplevelse med nogle fantastiske lærere og mentor ordning, som tager udgangspunkt i de vanskeligheder, Cecilie udfordres af hver dag.

Cecilie har fået muligheden for at være et sted, som forstår hendes ud fordring med hjernetræthed, der bunder i hendes handicap, og hun øver sig hver dag på at være et menneske med cerebral parese (CP) i stedet for at være en stresset og presset person, der altid gerne har villet gøre alt i et alt for hurtigt tempo.

Som alle andre unge har Cecilie også lyst til tusind ting, men hun kan ikke kaste sig ud i alt, hvad hun gerne vil, på grund af sin træthed, der overmander hende, hvis hun gaber over for meget. Cecilie, der har en let form for CP, som man ikke lige umiddelbart opdager, begyndte på sin STU-uddannelse i HKI i august 2020.

I starten skulle hun lige vænne sig til, at skemaet blot var på 15 timer om ugen, fordelt på tre mødedage.

- Jeg var slet ikke vant til et miljø, hvor der er så god tid til det hele, som her på STU, fortæller Cecilie.

Hun er født med CP, men først i de senere år, hvor hun er blevet voksen, har hun mærket trætheden, som i dag er hendes største handicap og betyder, at hun kun kan være aktiv i 15 timer om ugen. -

Tidligere har mit skolearbejde og andre aktiviteter altid været udført i et tempo, hvor jeg prøvede at følge med mine skolekammerater, men det har betydet, at jeg først mærkede min træthed efter skolen og ikke, mens jeg var i gang.

Justeret ugeskema

Den nødvendige ro har Cecilie til gen gæld fået i sin STU-uddannelse, hvor hun stadig er i gang med et afklarings forløb. Her gælder det om at lære at tage pauser og bruge sit ugeskema optimalt. På den måde kan der skabes et godt læringsmiljø for Cecilie.

Cecilie- I starten var jeg på uddannelsen tirsdag, torsdag og fredag, fem timer hver gang, med hviledag mandag og onsdag, men jeg har fundet ud af, at det fungerer bedst for mig, hvis de to hviledage ligger tirsdag og torsdag. Det er blevet ændret, og det er jeg glad for, fremhæver Cecilie, der samtidig har fået en kørselsordning, så hun ikke skal bruge unødvendige kræfter på lange tog- og busture til og fra hjemmet i Espergærde.

En ordning som Cecilie betegner som ren luksus, men nødvendig for at undgå udtrætning, så hun kan bruge sin energi i skolen i stedet for på transport.

På grund af corona var timetallet i en periode reduceret til ca. tre timer, tre gange om ugen, men fra starten af marts vendte det gamle skema tilbage. Det har dog vist sig, at det igen er for mange timer og skal justeres ned, så transporten tælles med i de fem timer om dagen, som Cecilie kan være aktiv, før trætheden overmander hende.

Hvad der til gengæld bliver mere problematisk at få samlet op på in den sommerferien, er det planlagte tre måneder lange praktikforløb i et fitnesscenter, som desværre måtte aflyses på grund af corona-restriktionerne. Men det håber Cecilie at få indarbejdet i næste års STU-skema.

Et ungdomsliv med udfordringer

For Cecilie er det store mål i første om gang at lære at acceptere, at hun ikke kan være på 24/7. Det kan være svært at acceptere, når hele ungdommen har fået ’fuld skrue’.

Hun gik på Tipperupskolen i Espergærde frem til 6. klasse, kom derefter på en Rudolf Steiner-skole i Kvistgård, inden et godt job trak hele familien til Schweiz, hvor Cecilie i to år gik på en international skole med engelsk som hovedsprog. Tilbage i Danmark tog hun 9. og 10. klasse på Rudolf Steiner-skolen igen og startede derefter på gymnasiet i Helsingør.

Efter tre måneder røg Cecilie ind i en voldsom træthedsfase, der tappede hende for al energi i over tre måneder. I samråd med CP Danmarks psykolog, Klaus Christensen, besluttede hun at stoppe på gymnasiet. Han foreslog i stedet, at hun skiftede kurs og fortsatte på HF-enkeltfag, men også her var hun hele tiden på overarbejde og ramt af hjernetræthed.

Studentermedhjælper

Hun var derfor glad for, at hun fik mulighed for at prøve noget helt andet, da Elsass Fonden søgte en studentermed hjælper og udpegede hende til jobbet efter en god ansøgning. Her var hun ansat i et år, hvor hun fik lejlighed til at prøve mange forskellige arbejdsopgaver. Samtidig fik hun nogle trygge rammer i samarbejde med en koordinator og en mentor, der skulle sikre, at hun ikke følte sig presset.

I dette forløb, der ind imellem også gav hende nogle pauser fra jobbet, fandt Cecilie ud af, at hun fungerer bedst i ca. 15 timer om ugen. Erfaringer med en neurologisk undersøgelse og et længere forløb hos en neuropsykolog, der lærte hende at være den fornuftige og ikke længere være så hård ved sig selv, bragte hende videre til et ophold på Idrætshøjskolen i Aarhus, hvor hun var optaget i første halvdel af 2020.

- Det blev dog også en periode med fuld fart på, døgnet rundt, husker Cecilie, der sammen med de 150 elever på idræts højskolen fik lejlighed til bl.a. at dyrke sin store interesse for basketball, dans og fitness – aktiviteter, der blev toppet med en fed studietur til Italien, hvor der var ski på programmet i en hel uge.

Skisport er noget Cecilie har dyrket siden hun var tre år, og som hun fik rig lejlighed til at prøve meget mere af i de to år, hun boede i Schweiz.

- Det var et spændende ophold på idrætshøjskolen, men det var også hårdt, stressende og svært, når man har hjernetræthed, slutter Cecilie, der tænker tilbage på aktiviteterne og kammeraterne med stor glæde, men Cecilie er glad for nu at have fundet en mindre hektisk hverdag på STU med en fantastisk mentor, som forstår Cecilies udfordringer og arbejder sammen med Cecilie på at finde den rette vej fremover.

Sidst opdateret:
Gå til top Top