I aften åbner Ung Til Ung Linjen klokken 19, hvor Anna er en af samtalepartnerne. Hun har ellers travlt for tiden med eksamener på sit studie, hvor hun læser en kandidat i sprogpsykologi på Københavns Universitet.
Hun har oplevet cerebral parese som både en stor svaghed og en stor styrke.
- Det har givet mig en ekstra kampgejst og viljestyrke at have cerebral parese, men omvendt sætter det også min tålmodighed og selvtillid på prøve, forklarer Anna.
Er du i tvivl, om du kan klare et studie, eller hvad det betyder at have CP som studerende, så ring og hør om Annas erfaringer – ring til Ung Til Ung Linjen i aften klokken 19-21 på telefonnummer 69 155 154 - chatten finder du her: www.spastikerforeningen.dk/ungtilunglinjen
Du kan – som altid – også ringe og chatte, hvis du har noget helt andet, du vil tale om.