Ung Til Ung Linjen i Go' Morgen Danmark på TV2
04. april 2018

Ung Til Ung Linjen i Go' Morgen Danmark på TV2

Anna og Frederik, der er samtalepartnere i Spastikerforeningens nye tilbud til unge, Ung Til Ung Linjen, var i Go’ Morgen Danmark i morges på TV2.

Anna og Frederik på TV2I aften klokken 19 åbner Spastikerforeningens nye tilbud til unge, Ung Til Ung Linjen.

Derfor var to af de unge samtalepartnere med cerebral parese, Anna og Frederik, inviteret i Go’ Morgen Danmark i morges ved 7-tiden for at fortælle om det nye tilbud, og om hvordan det er at være ung med cerebral parese.

Blandt andet fortalte Anna om, hvor vigtigt det er for unge med cerebral parese at have andre at tale med, der har haft det som dem selv. Frederik fortalte om en episode fra sine teenageår.

- Jeg fortalte om en episode, da jeg var teenager, hvor en pige, jeg var forelsket i, for sjov sagde hun gerne ville være kæreste med mig. Jeg nåede at blive rigtig glad, men så ringede hun og sagde, at hun da ikke ville være kæreste med en med handicap, og jeg kunne høre veninderne grine i baggrunden. Der kunne jeg godt have brugt en Ung Til Ung Linje, fortæller Frederik.

Du kan se indslaget med Anna og Frederik i Go' Morgen Danmark på TV2 Play (kræver abonnement).

Sidst opdateret:
Gå til top Top