Satspuljen har siden 1990 fungeret som en mulighed for særlig hjælp på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, senest med en pulje på omkring en milliard kroner. Men finanslovsaftalen for 2019 betyder, at satspuljen nu bliver nedlagt.
- Spastikerforeningen har altid været kritisk overfor satspulje-konstruktionen. Det har altid været dybt urimeligt, at store dele af de social- og handicappolitiske indsatser blev betalt af de mennesker, der skulle have hjælpen, siger Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt.
Fremover vil hjælp til mennesker med handicap og andre med behov for sociale indsatser blive finansieret direkte over finansloven - ligesom alle andre fælles samfundsudgifter.
Konsekvensen er, at folkepensionister og førtidspensionister på “gammel pension”, dvs. tilkendt før 2003, fremover får reguleret deres pension fuldt ud. Alle andre overførselsindkomster - herunder også alle førtidspensioner fra efter 2003 – bliver stadig reguleret med ca. 0,3 procent mindre end prisudviklingen. Til gengæld overføres beløbet til en individuel, men tvungen pensionsopsparing. Man får pengene, men først når man går på (folke)pension.
- Satspuljen har i betydelig grad være brugt til at finansiere eksperimenter og nyskabelser på handicapområdet. Det er ekstremt vigtigt, at der også efter en nedlæggelse af satspuljen vil være penge til den type meget vigtige nyskabelser. Der er afsat en pulje til det formål, men det kræver mere tid og flere forklaringer, før vi for alvor ved, hvordan det kommer til at se ud og fungere. Det kommer vi selvsagt til at følge meget tæt i den kommende tid. Det er vigtigt, at afskaffelsen af satspuljen ikke betyder mindre fokus og mindre udvikling på social- og handicapområdet, siger Mogens Wiederholt.
