Vær med til at gøre CP Danmark bedre
07. september 2022

Vær med til at gøre CP Danmark bedre

Hvad skal vi i CP Danmark gøre for at tiltrække flere unge?

Det har vi spurgt foreningens medlemmer i aldersgruppen 15-30 år. Det skete på mail onsdag den 7. september, hvor over 400 medlemmer fik et spørgeskema i deres indbakke.

CP Danmark har fået hjælp til undersøgelsen af Jonas Linulf, der i øjeblikket er i 12-ugers praktik i foreningen. Han har selv CP og er netop i gang med en uddannelse som markedsføringsøkonom. Praktik-opholdet i CP Danmark benytter han således til at udleve teorien fra uddannelsen til praksis. Det er noget som vi i CP Danmark sætter stor pris på.

Jonas gør opmærksom på at besvarelsen af undersøgelsen blot tager ca. 5 minutter. Han håber derfor at rigtig mange vil besvare spørgsmålene, ikke mindst til glæde for CP Danmark, der kan få værdifulde oplysninger ud af undersøgelsen hvis tilstrækkeligt mange svarer.

Resultatet af undersøgelsen vil senere blive offentliggjort på CP Danmarks hjemmeside og i medlemsmagasinet CP INDBLIK. Svarfristen er 18. september – men gerne før. Besvarelsen er anonym.

 

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top