”Skal jeg fortælle min nye klasse om min diagnose?”
02. maj 2018

”Skal jeg fortælle min nye klasse om min diagnose?”

Ung Til Ung Linjen åbner igen i aften klokken 19. De fire samtalepartnere Emilie, August, Frederik og Anna sidder klar ved chatten og telefonen. Men hvad ringer de unge egentlig om?

Der er frit slag, når Ung Til Ung Linjen åbner i aften klokken 19, hvor unge kan ringe ind eller chatte om lige det emne, de brænder inde med.

- Sidste gang havde jeg en lang samtale med en ung pige på 17 år, som havde det vanskeligt med rigtig mange ting, blandt andet sit udseende, venner og tøj, så vi talte sammen i over en time, fortæller Anna.

Andre har ringet ind for at tale om valg af uddannelse, det at skulle fortælle om sin CP eller ej i en ny klasse og om fritidsaktiviteter. Og andre kontakter Ung Til Ung Linjen bare for at få en snak:

- Jeg chattede med en, der kun var interesseret i at høre om mig, og hvordan jeg havde det med forskellige ting. Det var fint nok, så det er meget forskelligt, hvad de unge ringer eller chatter om, siger August.

Ung Til Ung Linjen har åbent hver onsdag i lige uger fra klokken 19-21 - næste gang i aften. Telefonnummeret er 69 155 154 og chatten finder du her.

Sidst opdateret:
Gå til top Top