Det er sagt mange gange: Ole skal bæres fra Egmont Højskolen. Og nu er det sket. Efter længere tids sygdom med kræft er Ole Lauth død. En af handicapbevægelsens største personligheder er ikke længere blandt os.
Gennem 27 år var Ole den ikoniske rorgænger på Egmont Højskolen, bygherre på niveau med Christian 4. og handicappolitisk meningsdanner på niveau med Bank Mikkelsen. Aldrig købmand ud i de letkøbte synspunkter, men ofte politisk ukorrekt, kontroversiel og provokerende. Og vi elskede det – og vi elsker ham for det.
Og det gør vi, fordi ingen nogen sinde var i tvivl om, på hvis side Ole var. Han var altid og kompromisløs på den handicappedes side. Ingen var som Ole i stand til at rumme mennesker med handicap, så selvfølgeligt og så umiddelbart. Ikke påtaget, ikke følgagtigt, men respektfuldt og ligeværdigt.
Ole Lauths far var spastiker, en stor del af eleverne på højskolen er spastikere og rigtig mange af Spastikerforeningens arrangementer holdes på Egmont. Mange af vores tillidsfolk og medlemmer er vokset op med Egmont Højskolen som deres andet hjem og med Ole og Annie som en del af familien. Derfor var Ole Lauth selvfølgelig også en del af Spastikerforeningen.
Gennem utallige år og frem til i dag var Ole medlem af Spastikerforeningens hovedbestyrelse som såkaldt ”kongevalgt” og en meget værdsat sparringspartner for både den politiske ledelse og sekretariatet.
Vi kommer til at savne dig: Din underfundige humor, din ubegribelige vedholdenhed, dit skarpe vid og din helt enestående menneskelige varme.
Hvor end du nu er, så er du helt sikkert i gang med et byggeprojekt. Og skulle der være problemer med tilgængeligheden, handicaptoiletterne eller den specialpædagogiske støtte i himlen, så ve dem.
Vores tanker går til Annie og børnene.
Ære være Ole Lauths minde
Lone Møller, landsformand og Mogens Wiederholt, direktør
