Kriseramt kommune dropper ferier til mennesker med handicap
13. december 2018

Kriseramt kommune dropper ferier til mennesker med handicap

Asger Laustsen, formand for Spastikerforeningens kreds i Nordøstjylland, frygter, at hans søn, der har cerebral parese, i Norddjurs vil få en mere ensformig hverdag pga. besparelser.

Norddjurs Kommune skal spare over 30 millioner kroner på servicen til ældre og handicappede. Det betyder blandt andet, at ferieordningen for mennesker med handicap bliver skåret med 80 procent.

Og det vil ramme 37-årige Brian Laustsen, som bor på et botilbud i Auning i Norddjurs Kommune. Hans far, Asger Laustsen, siger til dr.dk:

- Det gør mig utrolig ked af det. Koncerter og festivaler er nogle af Brians højdepunkter. Han ser meget frem til det og taler meget om det. Vores kære er på Kreta, Skallerup Klit og Sølund Musik-festival, men det går de glip af de kommende år, fortæller han.

Asger Laustsen frygter, at han ikke vil kunne klare opgaven med at tage sønnen på udflugter og ferier, fordi Brian er gangbesværet og skal bruge kørestol eller rollator.

Det bekymrer også Asger Laustsen, at der skal spares ti procent på det daglige personale:

- Det betyder færre varme hænder til at hjælpe Brian i hverdagen. Det betyder utrolig meget, for de er skåret ned i forvejen.

Læs hele historien her: dr.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top