I sidste uge var Spastikerforeningens frivillige i ulandsarbejdet i Uganda på besøg i det afrikanske land for at evaluere de resultater, der er kommet dernede.
Evalueringen, hvor flere andre handicaporganisationer også deltog, var del af en større fællesevaluering, som Danske Handicaporganisationer står bag efter 20 års indsats i Uganda.
På CP-området kan vi konstatere, at Spastikerforeningen har bidraget til opbygningen af en selvstændig CP-organisation, CP er blevet anerkendt som et handicap i handicapbevægelsen, fysioterapi er blevet gratis for mennesker med CP, der er oprettet forældregrupper, der får informationer om det at have et barn med cp, og så er der generelt blevet en større forståelse for, hvad cerebral parese er og betyder.
De flotte resultater skaber glæde hos vores ugandiske partner, Uganda National Association of Cerebral Palsy (UNAC), der er meget taknemmelig for det lange samarbejde med Spastikerforeningen.
Spastikerforeningen har i øjeblikket et tre-årigt projekt, finansieret af Danida, kørende i Uganda – det kan du læse mere om her: Uganda