Temadag om natur- og friluftsprojekter
17. oktober 2022

Temadag om natur- og friluftsprojekter

Netværket 'friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelse' inviterer til temadag den 17. november i Handicaporganisationernes Hus.

Temadagen omhandler igangværende og afsluttede projekter om friluftsliv og mennesker med funktionsnedsættelser. Kom med og bliv klogere på, hvordan en række projekter arbejder med at styrke muligheden for, at mennesker med handicap kan komme ud i naturen og deltage i friluftslivet.

På dagen kan du høre om, hvordan projekterne bruger naturen til bl.a. rehabilitering, sundhedsfremme, fællesskaber, formidling og forskning.

Dagen er også en oplagt mulighed for at styrke dit faglige og personlige netværk på tværs af organisationer, myndigheder mv.

Er du endnu ikke en del af netværket, så kan du blive det ved at tilmelde dig gratis til projektleder Lærke Falstaff, oplyser CP Danmark, der bakker op omkring temadagen.

Henvendelse til Lærke Falstaff foregår på mail: lf@handivid.dk

 

Tilmeldingsfrist til temadagen er den 10. november.
Pris: 300 kr. for hele dagen inklusiv mad.

Du tilmelder dig via betalings-linket her:

 

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top