Valget nærmer sig: Læs stort tema om kommunal- og regionsvalget
Når du fisker oktober-udgaven af medlemsmagasinet CP INDBLIK ud af postkassen, kan du glæde dig til et stort tema om det kommende kommunal- og regionsvalg. Mød ni kandidater, der har cerebral parese tæt inde på livet og stiller op til valget.
I magasinets leder pointerer landsformand Pia Allerslev, hvor vigtigt det er, at vi deltager i debatten op til valget og gør opmærksom på de udfordringer, mennesker med cerebral parese har:
”Det er ikke ligegyldigt, hvem de (lokalpolitikere, red.) er og hvad de ved, for det er dem, der har fingeren på afstemningsknappen i byrådet. Derfor skal vi som forening gøre vores ypperste for, at de lokale politikere er klædt på, så de kender de udfordringer og vilkår, der gælder for mennesker med cerebral parese og andre funktionsnedsættelser.”
Du kan læse lederen her: Kommunal- og regionsvalget er mindst lige så vigtigt som folketingsvalget
Seje CP’ere
I magasinet kan du også møde tre seje kvinder med CP: I august løb Britt Drud Sørensen over maraton-målstregen i sin frame runner og direkte ind i ’Klub 100 Marathon Danmark’, Astrid Skovbakke, der har cerebral parese og sidder i kørestol, gennemførte det 110 kilometer lange Fjällräven Classic Sverige og Amanda Münster-Swendsen løb fem kilometer i Royal Run i sin Cavalier-gangvogn.
Læs også om de kommende kurser i CP Danmark, hvad der rører sig på den politiske dagsorden – set med CP-briller – og muligheden for at spille CP-fodbold.
Har du ikke allerede fanget den fysiske udgave af magasinet (så er den på vej til dig), kan du finde det digitalt her: CP INDBLIK
Læs mere ›
Sundhedstjek af voksne på botilbud
Mennesker med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, som for eksempel mennesker med cerebral parese, lever i gennemsnit 15 år mindre en befolkningen i øvrigt.
Det er der flere grunde til, men én grund er, at alt for mange alt for længe går med uopdagede og derfor ubehandlede somatiske sygdomme. De kommer simpelthen ikke til læge i tide – og konsekvensen kan være fatal. Alvorlige og livstruende sygdomme opdages ikke eller for sent.
Derfor er CP Danmark glad for, at der nu er indgået en aftale mellem de praktiserende læger, KL og Danske Regioner om betaling for, at de praktiserende læger tager på hjemmebesøg og laver sundhedstjek hos beboere på botilbud.
Mindst hvert andet år
Men en takst for hjemmebesøg på botilbud gør det selvfølgelig ikke alene. Lovgivningen skal implementeres, og der skal skabes en rutine, så den praktiserende læge regelmæssigt - og mindst hvert andet år som det fremgår af aftalen - kommer på besøg hos beboerne på botilbud.
- Den enkelte læge ved jo ikke nødvendigvis, at der ligger et botilbud i området. Derfor er det personalet på botilbuddet, der i første omgang er ansvarlig for, at beboeren regelmæssigt bliver tilset og tjekket af en læge. Når den første kontakt er skabt, så er det lægen, der er ansvarlig for at følge op og komme tilbage til hver enkelt beboer – mindst hvert andet år, fortæller Mogens Wiederholt, direktør i CP Danmark, og uddyber:
- Men det er selvsagt en meget skrøbelig konstruktion. Mange steder vil det ikke ske medmindre pårørende holder øje med, at det sker og insisterer på, at deres barn, søster eller bror bliver tjekket. Derfor er det helt afgørende, at pårørende kender til muligheden og taler med personalet om, at denne nye mulighed findes og skal bruges. Så spørg ind til, hvad man gør, på det botilbud, hvor du kommer.
Udvide ordningen til voksne i lejlighed
Der bor ca. 25.000 personer i botilbud, og det er rigtig glædeligt, at de nu får forbedret deres mulighed for at se en læge. Men der bor også mennesker med cerebral parese og andre handicap i helt almindelige lejligheder, som kan have svært ved at komme til lægen i tide. Derfor skal vi også udvide ordningen til at gælde voksne i egen lejlighed, så de også får tilbuddet.
Hjælp med at sprede kendskabet til ordningen. Spørg på botilbuddet og tag det op med personalet og ledelsen, så der skabes opmærksomhed om det.
Du kan læse om ordningen her - aftaleteksten om sundhedstjek fremgår fra side 7-10: laeger.dk
Læs mere ›
Hvornår får du MitID?
MitID giver en bedre sikkerhed og kan bruges til alt det, du tidligere har brugt NemID til, for eksempel at tjekke årsopgørelsen, kommunikere med det offentlige eller gå på netbank. I oktober begynder de første danskere at få MitID, det betyder et farvel til NemID-nøglekortet og goddag til:
MitID app: MitID er først og fremmest en app til smartphone eller tablet. Med appen kan man med et swipe overføre penge eller logge ind på en digital selvbetjening.
MitID kodeviser: MitID kodeviser er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for at bruge MitID app. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID.
MitID kodeoplæser: MitID kodeoplæser er et alternativ til dem, der ser dårligt eller har et synshandicap. MitID kodeoplæser har en skærm, hvor koden vises - eller den kan læse koden højt. Der kan tilsluttes høretelefoner, så ingen andre kan høre med.
I forbindelse med at du får MitID, kan du vælge en af de to alternative løsninger.
Hvad skal jeg gøre?
Du får automatisk besked via din netbank, mobilbank eller digital post, når det er din tur til at få MitID. De første får besked i oktober 2021, men det er ikke til at sige præcis, hvornår det bliver din tur.
En forudsætning for at kunne få MitID er, at dine id-oplysninger er opdateret. For nogle er det sket helt automatisk i forbindelse med NemID, men andre skal opdatere dem nu. Det får du besked om i NemID-appen.
Selvom man får MitID, skal man i en periode beholde NemID, da der kan være steder, det stadig skal bruges i en overgangsperiode.
Undgå svindel
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun er via netbank og mobilbank (eller via Digital Post hvis ikke du har netbank), du vil blive bedt om at oprette MitID. Og dermed ikke via en mail, en sms eller andet.
Vær derfor meget opmærksom, da svindlere kan udnytte overgangen ved at tilbyde ”hjælp”, hvilket ofte består i, at de franarrer folk deres personlige oplysninger og bagefter ”hjælper” dem af med store beløb på bankkontoen.
Husk at al kommunikation om MitID foregår udelukkende via netbank/mobilbank eller Digital Post.
Du kan finde spørgsmål og svar om MitID hos Digitaliseringsstyrelsen
Læs mere ›
