Seneste nyheder Se flere her

Vidnesbyrd fra en ikke særlig fjern fortid

Af Pia Allerslev, Landsformand i CP Danmark. Landsforeningen for cerebral parese. Foto: Dansk Forsorgshistorisk Museum. Socialminister Astrid Krag har bestilt, og en forskergruppe tilknyttet Forsorgsmuseet i Svendborg har udarbejdet, den første samlede udredning om de vilkår, der var børn, unge og voksnes hverdag under den statslige særforsorg for mennesker med handicap fra 1933-1980. Det er et første og vigtigt skridt mod en anerkendelse af den uret mange anbragte var offer for, at de nu har fået dokumenteret deres liv og skrevet deres tilstedeværelse i verden ind i historien. Glemsel er i sig selv et overgreb. Læsning af den historiske udredning er en skræmmende og øjenåbnende oplevelse. Ikke at vi ikke vidste, at særforsorgen var et sort kapitel, men den systematiske opregning af fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb, eksperimentel kirurgisk behandling og fejlanbringelser baseret på en meget tvivlsom brug af intelligentest, gør ondt. Og det kan på ingen måde undre, at udredningen må konkludere, at tiden i særforsorgens varetægt har påført de anbragte ødelæggende skader i form af rodløshed, mindreværdsfølelse, problemer med at indgå i sociale og familiemæssige relationer, angst – og for anbragte, der var blevet steriliserede, smerten ved ikke at kunne få børn. De individuelle omkostninger har været enorme. Men rapporten afdækker ikke kun den individuelle uret. Også systemets svigt i form af manglende og lemfældig tilsyn med det der foregik i særforsorgen. Udredningen konstaterer, at tilsynet var usystematisk og passivt i den forstand, at tilsynet kun reagerede når der blev klaget og aldrig var proaktivt og opsøgende. Staten førte tilsyn med det ene øje lukket. Nogle vil sikkert spørge: Var særforsorgen ikke blot udtryk for den tid, den var en del af. Kan vi dømme og fordømme baglens? Kan vi måle datiden med nutidens juridiske, etiske og moralske målestok? Men så simpelt er det ikke. Realiteten er, at det der foregik i særforsorgen også var genstand for kritik i samtiden. Udredningen refererer både åbne kilder fra aviser og organisationsblade og interne kilder i systemet for stærkt kritiske og bekymrede ryster. Det er kun et figenblad, hvis nogen vil hævde, at man var i god tro. Derfor har alle de mennesker, som systemet svigtede krav på en officiel undskyldning. Det er godt og vigtigt, at deres historie er blevet fortalt, men de overlevende har krav på, at de der har ansvaret i dag, siger undskyld for den uret vi som samfund påførte en hel befolkningsgruppe.  
Læs mere

Prisvinder med stor kreativ bredde

Den store anerkendelse for at vise nogle af de sider af livet, som vi sjældent snakker om, gjorde naturligvis Caspar Eric både glad og stolt. For beslutningen om at gå digtervejen har altid været forbundet med store bevisbyrder. At han var god nok. Ja, faktisk har det været en følelse han har haft lige siden han var dreng. Prisen og den store anerkendelse i det offentlige rum har derfor givet ham endnu mere lyst til at råbe budskaberne ud i alle verdenshjørner, og derved give flere med handicap mod og styrke til at slå igennem i de kreative brancher, hvor man automatisk bliver set og hørt. Med en forrygende takketale, og oplæsning af to digte fra hans kommende bogudgivelse, fik deltagerne ved den festlige prisuddeling hos Elsass Fonden et godt indtryk af den urkraft og kreative tankegang, der driver Caspar Eric. Det var charmerende og berigende, og efterlod alle gæster med den samme vurdering: Et fortjent og suverænt godt valg! Men den enorme kreative spændvidde som Casper Eric repræsenterer fik man af gode grunde aldrig mulighed for helt at orientere sig om. Det gør du i stedet her: Blå bog Caspar Eric, født 9. maj 1987; digter, forfatter, musiker, dramatiker, oversætter og litteraturforsker. Han er uddannet cand. mag i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede på forlaget Gyldendal i 2014 med digtsamlingen 7/11. Siden har han udgivet poesibøgerne ’Nike’ i 2015, ’Avatar’ i 2017, ’Alt hvad du ejer’ i 2019, ’Jeg vil ikke tilbage’ i 2020 og ’Vi kan gøre meget’ i 2021. I 2017 debuterede han som dramatiker med stykket #Amlet, der blev opført på Aarhus Teater og instrueret af Sargun Oshana. I 2018 stod han bag et udvalg af Michael Strunges digte under titlen: ’Min krop er tung af drøm’. I 2019 udgav han musikalbummet ’Når nogen rammer jorden’ med Mikkel Grevsen under navnet Intet Altid, hvor den første popsang om CP, ’Ingen Alene’, er med. I 2021 skabte han radioserien ’Det vi går rundt med’, der bl.a. handler om at leve med forskellige kroppe, og han er i øjeblikket aktuel med radioprogrammet ’Uden titel’ på DR P1, hvor han laver reportage med en kunstner, et værk og en samtale. Caspar Eric har modtaget en række hædersbevisninger og legater, bl.a. Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, Michael Strunge-Prisen, Albert Dams mindelegat, Jan Sonnergaard-prisen og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium. Caspar Eric bor sammen med sin kæreste på Østerbro i København. Caspar Eric på hjemmebane i det københavnske miljø.
Læs mere

Få rådgivning

Læs mere
Få rådgivning
Gå til top Top