Parasport Danmark vil forbedre mulighederne for at handicappede kan dyrke sport
20. april 2018

Parasport Danmark vil forbedre mulighederne for at handicappede kan dyrke sport

Parasport Danmark lægger vægt på de mennesker med handicap, som gerne vil dyrke sport.

FrederikAf Nicklas Jensen, praktikant i Spastikerforeningen

I onsdags var jeg i Parasport Danmark for at interviewe elite- og teamchef Michael Møllgaard Nielsen og hans praktikant, Frederik Dziegiel Søndergaard.

Parasport Danmark er et handicapforbund, der har 400 medlemsklubber og i alt 13.200 medlemmer. Forbundet tilbyder via medlemsklubberne 33 forskellige idrætsgrene. Parasport Danmark er stiftet som selvstændig landsorganisation i 1971.

Meningen med dannelsen af Parasport Danmark er at skabe idræt til alle dem, som har en form for handicap. De har i alt ni idrætter, som er på eliteniveau. Parasport Danmark hjælper også med at organisere turneringer for eliteudøvere og laver derudover også et blad, der hedder “Parasport”. Forbundet har hjemme i Idrættens hus i Brøndby.

Fedt at arbejde med handicapsport

Frederik viste mig rundt i Idrættens Hus, hvor vi så Hall Of Fame. Frederik viste mig også diverse træningslokaler, imens talte vi om, hvordan det var at være i praktik i Parasport Danmark. Han synes, at det er fedt at arbejde med handicapsport, dertil sagde han også, at det er en fed oplevelse at arbejde så tæt på de kendte idrætsudøvere.

Michael Møllgaard NielsenMens vi spiste frokost i deres sportscafé, talte vi med Michael om, hvordan man kunne få flere handicappede til at dyrke idræt. Vores konklusion blev at få både børn og forældre til at føle sig godt tilpas, så forældrene gider at køre de kilometer, der kræves, hver uge.

Give bedre muligheder

Tilbage på Michaels kontor spurgte jeg ham om, hvad de arbejdede med. Michael forklarede, at de arbejder for at give bedre muligheder til dem, som allerede dyrker sport i form af at organisere samlinger og stævner osv. De vil også gerne prøve at give bedre muligheder til dem, som ikke dyrker sport, men de vil primært lægge vægt på dem, der gerne vil dyrke sport.

Jeg spurgte Michael, hvorfor at de ikke hedder DHIF mere, men Parasport Danmark. Forklaringen er, at idrætsudøverne synes, at det er federe at hedde Parasport Danmark, end det er at hedde DHIF. Det skyldes også, at para på latin betyder ’ligesom’, og til OL hedder det for de handicappede Paralympic Games, PL.

Sidst opdateret:
Gå til top Top