CP Danmarks direktør Mogens Wiederholt skriver i et debatindlæg i Randers Amtsavis at Emilies sag ikke er den eneste - der er desværre mange andre lignende sager rundt om i Danmark.
"En landsretsdom har slået fast, at kommunerne ikke - som praksis ellers var - kan bevilge hjælp til overvågning efter serviceloven. Konsekvensen er, at en gruppe svært, ofte mulithandicappede, børn med blandt andet cerebral parese, epilepsi og svære kognitive vanskeligheder ikke kan blive boende hjemme, når de fylder 18 - heller ikke selv om det er det, både barn og forældre ønsker. Deres handicap indebærer, at de har behov for hjælp døgnet rundt - også om natten og når de sover. Noget kan gå galt: Et epileptisk anfald, fejlsynkning eller kvælning, som kræver, at der er én i rummet, der umiddelbart kan gribe ind. Den hjælp kan kommunerne efter landsretsdommen kun give på døgninstitutioner. En Deloitte-analyse kom til den konklusion, at en genindførelse af ordningen vil koste kommunerne mellem 80 og 90 millioner kroner. Heri er ikke modregnet de udgifter, kommunerne under alle omstændigheder skal afholde. De her børn bliver jo ikke pludselig "gratis", blot fordi overvågningen ikke kan bevilges efter paragraf 95. Den reelle merudgift (nettoudgiften) for kommunerne kan altså aldrig blive 80 til 90 millioner kroner."
Læs hele debatindlægget: Randers Amtsavis
