Hjælp med at løfte handicapområdet - vær med i det nye webpanel
20. november 2019

Hjælp med at løfte handicapområdet - vær med i det nye webpanel

Der er vel næppe nogen, der kan være uenige i, at handicapområdet trænger til et løft. Vi skal skabe bedre vilkår for mennesker med handicap og deres pårørende. Som paraplyorganisation for 34 foreninger, deriblandt CP Danmark, har Danske Handicaporganisationer (DH) arbejdet på at oprette et webpanel, der kan skabe dokumentation og data på handicapområdet.

Webpanel hos DHTil det formål har DH brug for dig. Så hvis du har lyst til at dele erfaringer og blive registreret i webpanelet, vil du modtage et spørgeskema via mail op til fire gange om året.

For eksempel kunne DH finde på at spørge dig, om dit barn er godt inkluderet i skolen, om du får den rigtige hjælp af kommunen, om du benytter kollektiv transport eller dine oplevelser med sundhedsvæsnet.

Der er brug for alle aldersgrupper – både unge og ældre med forskellige tilgange til handicapområdet. Deltagerne kan enten selv have et handicap eller være pårørende. Du vil være anonym i undersøgelserne, men DH skal naturligvis have nogen at sende spørgeskemaet til. Er det dig?

Tilmelder du dig inden 19. december er du med i lodtrækningen om tre iPad Air og 20 gavekort á 300 kroner. Du kan tilmelde dig panelet via DH’s hjemmeside: handicap.dk/panelet

Sidst opdateret:
Gå til top Top