Bosteders sundhedsindsats er problematisk
19. marts 2019

Bosteders sundhedsindsats er problematisk

Der er behov for en samlet handlingsplan for at sikre, at sundheden for mennesker med handicap tages lige så alvorligt som alle andres sundhed. Sundhedsreformens foreslåede tiltag er ikke nok.

CP Danmarks landsformand Lone Møller har sammen med flere andre formænd skrevet et indlæg om sundheden for mennesker med handicap. De skriver blandt andet:

"Mennesker med handicap, der bor på bosteder, slås med store helbredsproblemer oven i deres fysiske, kognitive eller psykiske handicap. Mange dør for tidligt. Mennesker med handicap som udviklingshæmning og alvorlige psykiske lidelser dør mellem 15-20 år før andre mennesker. Sygdom overses, og borgerne kommer for sent – eller slet ikke – i behandling. En undersøgelse af voksne med cerebral parese (CP) viste, at kun 16 procent af kvinder med CP på bosteder deltager i screeninger for livmoderhalskræft. Det er faktisk temmelig rystende. Alt i alt et temmelig dystert billede. Der er dog også gode eksempler – for eksempel bostedet Tangkær i Region Midtjylland. Her har man indført sundhedstjek med imponerende resultater. Beboerne bruger mindre medicin, og antallet af indlæggelsesdage på psykiatriske afdelinger er faldet."

Læs hele indlægget: Altinget.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top