Til dagligt har Peder Stausholm, der er 60 år og har cerebral parese, en meget struktureret hverdag, som han får til at hænge sammen takket være hjælp døgnet rundt. I alt har han et team på ni hjælpere med forskelligt timetal, der på skift hjælper Peder med alt. Det var derfor en kæmpe udfordring at tage turen på landevejen fra Gedser til Skagen uden at vide, når de stod op om morgenen, hvor han og hans hjælper plus hunden Jackie skulle overnatte næste gang. Men det var lige præcis det, som Peder synes var fedt, og som han godt kunne unde folk at prøve en gang imellem - at komme helt udenfor sin komfortzone!
Hvordan forberedte du dig til turen?
Det har været en stor drøm for mig at tage på en primitiv tur i min el-kørestol. Idéen til at køre de 1.000 kilometer fra Gedser til Skagen fik jeg på en sheltertur, hvor jeg fandt ud af, at det med lidt god vilje godt kunne lade sig gøre. Planen blev lagt her i foråret, hvor idéen blev udviklet, hjælperteamet forhandlet på plads og ruten blev lagt. Undervejs fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var særlig sjovt for hverken mig, Jackie eller min hjælper at køre på store landeveje, hvor der ikke var cykelstier, hvilket jeg ikke havde tænkt på inden turen. Det betød, at vi måtte lave lidt om på ruten, dog ikke på kilometertallet. Vi blev hurtigt træt i hovedet af den susende lyd fra de hurtigt forbikørende køretøjer, så vi måtte finde nogle mindre cykelruter.
Hvad var din største udfordring på turen?
Det var helt klart de store toiletbesøg, fordi jeg ikke havde plads til en personlift i hverken min trailer eller hjælperens cykel, og jeg kan jo ikke stå på mine ben. Så det var noget med at finde ud af, hvilke plejehjem eller sygehuse, der lå i nærheden af vores rute. Det kunne godt betyde, at vi skulle køre 5-10 kilometer ekstra. Jeg synes virkelig, det var en stor stressfaktor at kunne mærke at skulle på toilet uden at vide, hvornår man kunne komme det. På den baggrund ønsker jeg at finde nogen, som kan hjælpe mig med at lave en personlift, som ikke bruger strøm og som ikke fylder og vejer ret meget. En lift ville også have betydet, at jeg kunne komme ud af stolen om natten og sove på en luftmadras. Det var kun få gange, jeg fik lejlighed til det. 23 nætter sov jeg i stolen.
Hvad var den bedste oplevelse?
Det var helt klart folks åbenhed og gæstfrihed, når jeg ringede på om aftenen og spurgte, om jeg kunne overnatte i deres garage, skur eller lade. I starten troede flere, at min hjælper og jeg var tricktyve, så i de tilfælde måtte jeg ringe på et par gange, før jeg fik husly. Jeg fandt også ud af, at det var bedst at komme før kl. 21.30. Der var flere der tilbød aftensmad, morgenmad, kaffe og kage, og der var tilmed en, der lavede natmad til os kl. 23.30, skænkede både vin og øl, og blev oppe og snakkede og hyggede med os til langt ud på natten. Det var helt klart også den positive effekt af at have været i tv, som gjorde at folk dyttede og vinkede, og at nogle sågar gerne ville have en selfie med mig.
Hvad er dine bedste råd til andre, der vil kaste sig ud i noget lignende?
Hvis man skal prøve noget så ekstremt som at køre fra Gedser til Skagen eller lignende, så er det vigtigste, at man forventningsafstemmer det hele med sin hjælper(re) og snakker om, hvilke udfordringer man vil kunne komme ud for og prøve at forberede sig på dem. Det er samtidig vigtigt, at man får snakket om tingene med hinanden, hvis uheldige ting opstår undervejs, i stedet for at lade som ingenting. For der kommer helt sikkert tidspunkter, hvor der sker nogle ting, man får brug for at snakke om.
Hvordan er det at være hjemme igen?
Nu er jeg tilbage i min lejlighed på Antwerpengade i Nordhavn efter at have været på landevejen i hele juli måned. Efter så mange oplevelser har jeg det lidt svært med at komme i gang med hverdagen igen, men det er vel helt naturligt.
