Fed fodbold-weekend for 30 friske drenge med CP
18. marts 2019

Fed fodbold-weekend for 30 friske drenge med CP

30 friske fodbolddrenge fra Norge og Danmark i alderen 10-12 år fik masser af gode oplevelser, da de i weekenden 16.-17. marts var deltagere i et stort venskabsarrangement i Danmark. Ens for alle var, at de har cerebral parese - i forskellig grad - og en stor interesse for fodbold.

Elias og Ståle Solbakken.Det blev en super weekend for 30 CP-fodboldspillere fra den norske klub Røa (Oslo), KB og Slangerup.

Lørdag formiddag besøgte det norske selskab, bestående af 35 spillere, forældre og ledere, Elsass Fonden, hvor de hørte om sportsaktiviteter for børn og unge med cerebral parese i Danmark.

Hele eftermiddagen blev der spillet indendørs fodbold i Slangeruphallen, afsluttet med fællesspisning. Hjemmeholdet Slangerup B vandt turneringen foran KB A.

Søndag blev det flotte arrangement, som var tilrettelagt af KB-lederen Esben Norup, afsluttet med en tur i Parken, hvor man overværende superligakampen mellem FCK og Hobro. Før kampen hilste spillerne på FCK-træner Ståle Solbakken.

Det var en tur, som drengene havde glædet sig til i flere måneder, fortalte Røas fodboldleder, Øystein Ultvedt, der havde fået idéen til at besøge Danmark, fordi man endnu ikke er så langt fremme med CP-fodbold i Norge. Faktisk er Røa det eneste CP-fodboldhold pt.

 

CP-fodbold.

Sidst opdateret:
Gå til top Top