Flot fernisering i Hjerneugen
14. marts 2019

Flot fernisering i Hjerneugen

14 fotografer deltog i Hjerneugens fotoudstilling ’Mig og min hjerne’, men det var Julie Krebs von Halling, der blev kåret som vinder.

I anledningen af Hjerneugen deltog 14 fotografer i fotoudstillingen ’Mig og min hjerne’, men det var Julie Krebs von Halling (til højre) der rendte af med præmien og blev kåret som konkurrencens vinder, da CP Danmark sammen med seks andre organisationer slog dørene op til fernisering onsdag den 13. marts i Handicaporganisationernes Hus.

Det var fotograf Peter M. Madsen, der havde fået opgaven med at kåre vinderen af fotokonkurrencen, der sætter fokus på hjernens funktioner.

Vinderen Julie forsøger med sit billede at sætte fokus på livet som pårørende til en demensramt, og billedet er del af en større serie.

Der var mange fremmødte og stor interesse for billederne, der på hver sin måde fortalte om livet med en hjerne, der er anderledes.

Hjerneugen er landsdækkende, og der er en række arrangementer igennem hele ugen.

Fotografierne kan ses i Handicaporganisationernes Hus frem til slutningen af marts.

 

Til venstre og i midten:To bidrag om livet med cerebral parese - til højre: Ferniseringsstemning i Handicaporganisationernes Hus.

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top