CP INDBLIK:  Tema om kroniske smerter
09. april 2019

CP INDBLIK: Tema om kroniske smerter

Årets anden udgave af CP Magasinet INDBLIK er på vej til medlemmerne, der kan læse et fyldigt tema om kroniske smerter – og meget andet.

CP INDBLIKKroniske smerter er en del af dagligdagen for mange mennesker med cerebral parese, og hverdagen kan somme tider virke uoverskuelig, når man hele tiden har ondt. Men med viden og prioriteringer er der hjælp at hente.

CP INDBLIK har taget en snak med fysioterapeut Katja Meyendorff, der til dagligt arbejder med voksne og børn med smerter i sin private klinik ”Den Medicinfri Smerteklinik” og i et Tværfagligt Smerte Team i Herlev.

Læs også om Marianne Bæk fra Farum, der bruger NADA øreakupunktur mod smerterne, og om Maja Grosser fra Aarhus, som bruger fysisk træning samt massage og udspænding.

Udover temaet om smerter kan du læse om Helene Elsass Prisen, fodboldweekend for drenge med CP, ny billedbog, træning og behandling efter serviceloven og ikke mindst landsformand Lone Møllers leder ’Det sidste figenblad er faldet’, der handler om hjælp til overvågning i hjemmet, og hvor hun blandt andet skriver:

Længe - meget længe - har vi presset på for at få regeringen og Folketinget til at ændre reglerne i serviceloven, så det igen bliver muligt for kommunerne at bevilge hjælp til overvågning i hjemmet. Det handler om en lille gruppe unge, som er så svært handicappede, at de har behov for hjælp døgnet rundt - også når de sover.

Du kan læse CP Magasinet INDBLIK her: CP INDBLIK

Sidst opdateret:
Gå til top Top