Piger med CP søges til fodbold
27. august 2020

Piger med CP søges til fodbold

Det landsdækkende CP-fodboldhold for piger over 14 år mangler spillere. Få gode oplevelser, bliv dygtigere til fodbold og kom måske med til VM.

Piger spiller fodbold.Drømmer du om at score hattrick, lave den afgørende tackling eller en feberredning i målet? Så er der godt nyt, hvis du er pige, har let CP, er over 14 år og har spillet lidt fodbold før, for CP-fodboldholdet vil gerne have flere spillere på holdet.

Holdet er Danmarks eneste fodboldhold for piger/kvinder med cerebral parese og hører under CP Fodbold Center i FC Storebælt. Holdet træner på FC Storebælts baner i Korsør ca. hver 6. uge.

Her kan du møde andre piger med de samme udfordringer som dig selv. Du får det sjovt, du vil møde nye kammerater, og du bliver dygtigere til at spille fodbold. Alt sammen under kyndig vejledning af trænere med godt kendskab til spillere med cerebral parese.

Spillernes alder spænder fra 14 år til 30 år, og de kommer fra hele Danmark. Spillerne mødes til samlinger i FC Storebælt 6 - 7 gange om året, men du fortsætter som medlem i din lokale klub, (hvis du har en klub i forvejen).

I FC Storebælt får du mulighed for at få træning på højt niveau og for at spille mod andre internationale CP kvindehold.

Holdet er godkendt af Parasport Danmark til at repræsentere Danmark ved det kommende VM i CP Fodbold for kvinder, som finder sted i Barcelona i 2021.

Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål, så kontakt enten:

Cheftræner Brian Levi Clemmensen på: clemme3000@gmail.com / tlf. 20 84 55 66 eller Len Nossell mail: lennossell@gmail.com / tlf. 21 29 86 49

Sidst opdateret:
Gå til top Top