Tag på vejledningsmesse for børn og unge med særlige behov
12. august 2020

Tag på vejledningsmesse for børn og unge med særlige behov

Efteråret byder på tre vejledningsmesser indenfor specialområdet, hvor børn og unge – og deres forældre – kan få overblik over uddannelses- og beskæftigelsestilbud.

Det er vigtigt at synliggøre børn og unges skole, uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Ligeværd, der er en almennyttig forening, der arbejder for og med børn, unge og voksne med særlige behov, står bag tre vejledningsmesser, hvor specialskoler, specialklasser, specialefterskoler etc. samt de unge og deres forældre kan komme og møde forskellige skoler, efterskoler, uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsestilbud inden for specialområdet.

Her kan de få et overblik over, hvilke muligheder der er.

Vejledningsmesserne er i:

Kolding den 15. september, Innovationsfabrikken kl. 9.30 – 17.00

Roskilde den 16. – 17. september, Bauhaus Arena (Det er Specialkompasset der afholder messen – Ligeværd er samarbejdspartner)

Aarhus den 24. september, Aarhus Rådhus kl. 9.30 – 17.00

Læs mere og tilmeld dig på: www.ligevaerd.dk/messer

Sidst opdateret:
Gå til top Top