Nyt CP INDBLIK med tema om træning
12. februar 2020

Nyt CP INDBLIK med tema om træning

Februar-udgaven af medlemsmagasinet CP INDBLIK er spækket med gode artikler om træning og sætter også fokus på udfordringerne med vederlagsfri fysioterapi.

CP INDBLIK 1-2020”Det er helt uacceptabelt. Det er ikke rimeligt, at borgere med et åbenlyst behov for hjælp tages som gidsler i en økonomistyringskamp.”

Sådan skriver CP Danmarks landsformand Lone Møller i sin leder, der handler om vederlagsfri fysioterapi, hvor mange af vores medlemmer har oplevet at få aflyst, reduceret eller udskudt deres træningstilbud. Læs hele lederen i CP INDBLIK.

Du kan også læse temaet om træning, hvor vi sætter fokus på forskellige former for fysisk træning, som mennesker med cerebral parese har haft gode oplevelser med.

Mød for eksempel 33-årige Theis Rasmussen, der har fået en større livsglæde med træning, ni-årige Jasper, der har det bedst i et varmtvandsbassin, og 26-årige Sabine Dalberg, der med Body-SDS håber at kunne gå, når hun bliver 30 år.

Læs også om et aktivt ægtepar, der har fået Holbæk Kommunes handicappris, om Silly Doh, der gør det muligt at skræddersy dit eget greb på en kniv, gaffel, ske eller et glas, og om det nye kursusår i CP Danmark.

Februar-udgaven af medlemsmagasinet finder du i din postkasse eller her: CP INDBLIK

Sidst opdateret:
Gå til top Top