Danmarks Forsorgsmuseum, der ligger i Svendborg og er indrettet i den gamle fattiggård, der fungerede som fattiggård helt frem til 1974, er nu i gang med at lave en historisk udredning af de anbragte børn og unge i sær- og åndssvageforsorgens institutioner, herunder om de har været udsat for svigt. Undersøgelsen omfatter perioden fra 1930-1980.
Det er regeringen og Socialministeriet, der har sat arbejdet i gang for senere at vurdere, om der på statens vegne skal gives flere undskyldninger, end den der er givet i Godhavn-sagen.
Som start på projektet havde medarbejderne på museet i marts samlet en række repræsentanter fra forskellige handicaporganisationer, blandt andre CP Danmark, samt fra historiske foreninger, væresteder og andre grupper med interesse for emnet.
Dels for at modtage bidrag og gode ideer til det store gravearbejde, der nu venter, og dels for at fortælle mere om arbejdsplanen. Leder af Forsorgsmuseet, museumsinspektør Sarah Smed, fortalte, at arbejdet baseres på arkivstudier af materiale og journaler for mange tusinde anbragte, arkivmateriale fra institutioner og personhistorier fra såvel anbragte som medarbejdere.
Love, regler og etik
Derudover skal menneskesynet og den generelle viden på området fra den gang analyseres. Hvad var reglerne? Blev de overholdt? Og hvad med etikken? På mødet kom der bl.a. også forslag om at kigge lidt nærmere på, hvordan pressen behandlede stofområdet den gang.
For museets medarbejdere er det helt grundlæggende, at de kaster sig over opgaven ud fra et objektivt, historisk perspektiv. De eneste begrænsninger ligger i kommissoriet fra Socialministeriet, samt at aftalen med ministeriet først vil blive tilgængelig, når den samlede udredning er færdig og afleveret til regeringen til august 2021.
Vil du selv bidrage?
Hvis du selv er en del af historien fra 1930-1980, og gerne vil bidrage med dine oplevelser, kan du via hjemmesiden: www.anbragtihistorien.dk komme i kontakt med museet. Her har de to medarbejdere, Line Poulsen og Rasmus Greve, frem til årsskiftet fået til opgave at interviewe personer, der har lyst til at deltage.
Det kan gøres på forskellige måder og er en lang og tidskrævende proces, da mange forventeligt kan have svært ved at udtrykke sig. Derfor kan der være behov for at hjælpere, pårørende eller værge er med i processen.
Mødedeltagerne på Danmarks Forsorgsmuseum.
