Danmarks Forsorgsmuseum  søger interviewpersoner
16. juni 2020

Danmarks Forsorgsmuseum søger interviewpersoner

Hvis du var en del af særforsorgen fra 1933-1980, så har du mulighed for at bidrage med din historie, der skal være med til at afdække forholdene.

Folder fra Danmarks ForsorgsmuseumTidligere på året igangsatte regeringen en historisk udredning for at undersøge, om anbragte personer, under det som blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, blev udsat for svigt og overgreb i perioden 1933-1980.

Det er medarbejderne på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg nu ved at undersøge. Dels fra arkivstudier og eksisterende forskning og dels via interviews med tidligere anbragte, pårørende og ansatte.

Og det er sidstnævnte, der er specielt interessant, hvis du selv er en del af historien, eller kender nogen der er. For du har stadig mulighed for at bidrage til, at historikerne får kastet lys på de forhold, der herskede dengang.

For at gøre arbejdet så grundigt og trygt som muligt foregår interviewet i dit eget hjem med mindre andet aftales.

- Interviewets omfang og varighed afhænger af, hvor længe man har lyst til at snakke. Vores erfaring er ca. en til tre timer, men vi har som målsætning at tage os den tid, der er nødvendigt, fortæller historiker Line Poulsen, der efterlyser flere interview-personer.

Hun understreger, at man også er velkommen til at have en ven, familiemedlem, hjælper eller en anden støtteperson med til interviewet.

Hvis du har erindringer fra dengang, og gerne vil bidrage, er du velkommen til at kontakte Line Poulsen på mail: lp@svendborgmuseum.dk eller telefon 29 16 99 01.

Du er også velkommen til at gå ind på hjemmesiden: www.anbragtihistorien.dk – hvor du kan læse mere om udredningen og indsende din historie skriftligt eller som lyd/video.

Sidst opdateret:
Gå til top Top