Nyt badge skal minde os om at holde afstand
09. oktober 2020

Nyt badge skal minde os om at holde afstand

Vil du gerne have andre til at holde afstand? Med et nyt badge bliver det fremover muligt at vise, at man ønsker at holde afstand til andre, så man bedre kan forebygge smitte med ny coronavirus.

BadgeDet kan for eksempel være relevant for borgere i øget risiko for alvorlige forløb ved sygdommen, deres pårørende, men også hvis man er bekymret for smitte.

Coronavirus spreder sig stadig i samfundet, og vi skal følge anbefalingerne for at forebygge smitten. En af anbefalingerne er, at vi skal holde afstand til hinanden.

For at minde os om den anbefaling har Sundhedsstyrelsen lavet badges, som man kan bære for at signalere, at andre skal holde afstand.

Baggrunden er et ønske fra blandt andet patientorganisationer, hvor personer ønsker at kunne signalere at man skal holde afstand.

Hvordan får jeg et badge?

Det nye badge er for alle og er oplagt at bære for eksempel i supermarkedet, på stationen eller andre steder, hvor der færdes mennesker.

Det nye badge kan hentes på dit lokale apotek. Du kan også bestille det hos CP Danmark, så længe lager haves, hvor du dog skal regne med minimum en uges ekspeditions- og forsendelsestid.

Hvis du vil bestille et eller to badges, så kontakt CP Danmarks sekretariat på telefon 38 88 45 75 eller mail: cpdanmark@cpdanmark.dk – skriv dit navn, adresse og mobilnummer.

Sidst opdateret:
Gå til top Top