To nye film om CP fra Socialstyrelsen
17. august 2021

To nye film om CP fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen står bag to nye film om cerebral parese. Den ene introducerer til forløbsbeskrivelsens anbefalinger, mens den anden fortæller om den børneneuropsykologiske undersøgelse af et barn.

Socialstyrelsen udgav i 2019 en forløbsbeskrivelse om, hvordan kommunerne bedst kan tilrettelægge indsatserne til børn og unge med cerebral parese (CP).

CP Danmark var med i følgegruppen bag arbejdet med forløbsbeskrivelsen og bidrog med at anbefale fagpersoner til arbejdsgruppen. Vi mener, at forløbsbeskrivelsen er et godt værktøj, som forældre til børn og unge med cerebral parese kan bruge for at sikre den rette indsats for deres barn.

Forløbsbeskrivelsen anvendes af 30 kommuner og bruges især til at få viden om centrale indsatser og metoder til målgruppen.

Socialstyrelsen har nu skabt to film. Den ene film introducerer til forløbsbeskrivelsens anbefalinger, mens den anden fortæller om den børneneuropsykologiske undersøgelse af et barn, hvor der er mistanke om eller konstateret komplekse følger af cerebral parese.

Du kan finde begge film på YouTube:

Introduktion til den anbefalede indsats til børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Den børneneuropsykologiske undersøgelse: Børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Sidst opdateret:
Gå til top Top