Krav om coronapas for besøgende på bosteder
11. november 2021

Krav om coronapas for besøgende på bosteder

Der indføres krav om, at besøgende skal fremvise coronapas på sociale tilbud og plejehjem.

Som et led i bekæmpelsen af den stigende coronasmitte bliver der fra i dag fredag krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud som for eksempel bosteder. Kravet gælder blandt andet:

Plejecentre og plejeboliger, hvorved forstås kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

Aflastningspladser, hvorved forstås tilbud om midlertidigt ophold, jf. § 84, stk. 2, i lov om social service.

Følgende anbringelsessteder og botilbud m.v.:

- Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.

- Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.

- Indendørs og udendørs fællesarealer i tilknytning til egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.

- Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.

- Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.

- Dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service, herunder væresteder for personer med særlige sociale problemer.

- Midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service.

- Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service. o Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.

Offentlig adgang

Kravet om coronapas for besøgende omfatter også steder, hvor der leveres og modtages:

- Rehabiliteringsforløb efter § 83 a i lov om social service.

- Afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1 i lov om social service.

- Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i lov om social service

Kravet om coronapas gælder lokaler med offentlig adgang. Det betyder, at borgerens egen lejlighed eller eget værelse ikke er omfattet. Men skal besøgende passere gennem fællesarealer, er der stadig krav om coronapas.

Nogle personer er undtaget fra kravet om coronapas, det gælder:

- Børn under 15 år

- Nære pårørende

- Værger, personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og brugere på de sociale tilbud og plejehjem m.v., der er omfattet af bekendtgørelsen

- Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Nære pårørende er i denne sammenhæng: ægtefælle, faste samlevende, fast partner, forældre, børn og børnebørn.

Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefamilier, en god ven eller fast besøgsven vil efter omstændighederne kunne betragtes som nær pårørende – særligt i tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.

Sidst opdateret:
Gå til top Top