Her er løsningerne der kan forbedre STU’en
03. februar 2021

Her er løsningerne der kan forbedre STU’en

CP Danmarks direktør er medforfatter til et debatindlæg med gode forslag til at forbedre og fremtidssikre den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Den såkaldte STU-alliance består af flere foreninger og andre interessenter, der arbejder for at gøre den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse endnu bedre og mere fremtidssikret.

CP Danmark er en del af alliancen, og foreningens direktør, Mogens Wiederholt, er medforfatter til et debatindlæg, der sætter fokus på gode initiativer til at skabe en bedre STU.

Debatindlægget kan læses på Altinget.dk – hvor der blandt andet står:

Den første og mest nødvendige ændring handler om at myndiggøre de unge i forhold til valg af uddannelsessted. Det er vigtigt af retssikkerhedsmæssige årsager – men det er også afgørende, fordi det påviseligt giver et bedre uddannelsesforløb. Netop inddragelse er det ’håndtag’, der indiskutabelt har den største effekt i forhold til at give et godt uddannelsesforløb, mindske frafald og sikre det bedste videre forløb i livet efter STU.

og

For at sikre at de unges medindflydelse på valg af uddannelsessted ikke blot bliver en tom gestus, skal de kunne vide, hvilke tilbud der rent faktisk findes. Det overblik er ikke muligt at få i dag, da der ikke findes en database over alle tilbud. Derfor foreslår vi, at der etableres en informationsportal, hvor alle STU-tilbud står opført med relevante informationer.

Læs hele indlægget her: altinget.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top