Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af 12-15-årige
17. juni 2021

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af 12-15-årige

Sundhedsstyrelsen har gennemgået det faglige grundlag for vaccination af 12-15-årige og har på den baggrund besluttet at anbefale vaccination mod COVID-19 som en del af det generelle vaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn på 12-15 år bliver vaccineret mod COVID-19. Den endelige plan for vaccination af børnene er ikke planlagt, men forventes at kunne udrulles når de sidste i gruppe 10 er vaccineret - formentlig fra september.

De kommende måneder vil Sundhedsstyrelsen følge internationale erfaringer og sikkerhedsdata fra vaccination af børn og unge andre steder, så vi er helt sikre, før udrulningen af vaccination til de 12-15 årig endeligt sættes i gang.

Halvdelen af årgang 2005 er allerede blevet inviteret til vaccination, da de er fyldt 16 år. Med baggrund i den nye anbefaling vil Sundhedsstyrelsen inden længe invitere resten af årgang 2005, som er unge, der fylder 16 år senere i år. Vaccinationen af årgang 2006 til 2009 inkl. vil blive planlagt og udmeldt efter sommerferien.

Udvalgte børn under 16 år, der er i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, kan allerede i dag tilbydes vaccination mod COVID-19 jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Visitation af disse børn sker efter en individuel lægelig vurdering på en specialafdeling. Sundhedsstyrelsen påbegynder nu at drøfte de nærmere faglige rammer for at udvide vaccinationen til gruppen af børn.

Læs mere om vaccination af 12-15-årige: Sundhedsstyrelsen

Sidst opdateret:
Gå til top Top