God hjælp til forældrenes udfordringer

Hvordan kan forældre til et barn med handicap gribe det konkret an, når de skal støtte barnet i at udleve sin seksualitet? Det har vi spurgt to erfarne seksualvejledere om.

Janne JaaksAf Frands Havaleschka

Seksualitet er en del af alle menneskers personlighed og udvikling. Det gælder naturligvis også for borgere med funktionsnedsættelser, men det kan være svært for omgivelserne at håndtere, fordi emnet er tabubelagt.

Ud fra deres erfaringer og store viden på området har vi derfor bedt terapeuterne Janne Jaaks og Asgerbo Persson fortælle om, hvordan man som forældre kan støtte sit barn til at udleve sin seksualitet. Janne Jaaks er uddannet kognitiv terapeut, parterapeut, seksualvejleder og sexolog, og Asgerbo Persson er sexolog og massageterapeut.

Sammen driver de klinikken Handisex, der arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne, deres pårørende, hjælpepersonale og fagfolk. Desuden underviser de og afholder temadage om seksualitet og giver personale og forældre redskaber til at håndtere konkrete udfordringer.

Hvilke udfordringer oplever I, børn og unge med CP har, når det handler om seksualitet?

Asgerbo PerssonNoget af det mest slående er den generelt manglende viden hos unge med CP. Ikke kun blandt de unge, der også har en vis grad af nedsat kognition, men helt almindelige unge, der simpelthen ikke aner, hvordan deres kønsorganer ser ud, hvordan de fungerer og hvad alt det der med sex er for noget. Kroppen som et sensuelt organ er et kapitel, de aldrig har fået mulighed for at åbne. Vi havde f.eks. en fyr på 21 år med CP, der troede, at det der kom ud af tissemanden, når han fi k natlig sædafgang, var tis. Da han fandt ud af sammenhængen, udbrød han: ”Tænk, at der skulle gå 21 år, før jeg lærte min tissemand at kende!”. Det er da sørgeligt.

Er det forældrenes eller skolens ansvar, at de lærer om kroppen, seksualitet og kærester?

Drømmescenariet er jo en kombination. Men det er desværre en fantasi for nuværende. I Danmark er der undervisningspligt – også i forhold til seksualundervisning. Men på trods af SUMHs projekt ”Seksualpolitik på specialskoler” er det stadig kun omkring halvdelen af specialskolerne, der praktiserer det. Og det betyder jo, at der er mange unge, som på et vigtigt område ikke får den viden, de oplevelser og udviklingsmuligheder, som andre får. Så forældrene er nødt til at komme på banen tidligt. Mange børn med CP har ikke de samme muligheder for at udforske sig selv og andre - lege far, mor og børn, doktorlege m.m. Så hvordan skal de få den viden? Det er også et forældreansvar, at ens barn vokser op med en sund og imødeset seksualitet.

Men er det ikke ekstra sårbart, når man som forælder til et barn med handicap i forvejen måske langt op i voksenalderen skal hjælpe med intime ting som toiletbesøg og personlig pleje? Hvor går grænsen?

Helt sikkert – det er da meget ømtåleligt for alle forældre og ikke mindst som forælder til et barn, der ikke udvikler sig på lige fod med andre. Der er jo så mange andre ting, børn med CP kæmper med, og seksualitet er et svært emne at snakke med sine børn om. Og så står ens barn lige pludselig og er blevet stor og ikke har den fjerneste anelse om, hvad der foregår i kroppen - og hvad det med sex og seksualitet betyder. Problemet er bare, at de fl este stadig har seksuelle fornemmelser, er enormt nysgerrige på sex og ønsker sig en kæreste. Så længe man forstår, at det er en barneseksualitet, der er tale om, og at man tilpasser vejledningen til barnets aldersmæssige, fysiske og kognitive niveau, er man på rette spor.

Kan man som forælder komme til at overskride sit barns grænser?

Vi har kun sjældent oplevet, at forældre har for tidlige seksuelle overvejelser på barnets vegne. Ofte er det forældrene, der føler, at deres egne grænser bliver overskredet, og når der er noget, man er usikker på, så undlader man at tale om det eller gøre noget ved det. Og det er synd og skam for barnet, som oplever store frustrationer, unødigt savn og en følelse af at være endnu mere anderledes, end det føler sig i forvejen.

Hvordan griber man det konkret an som forælder?

Det afhænger selvfølgelig af det enkelte barn, både hvad alder, kognition, personlighed og fysisk formåen angår. Men vi giver gerne nogle generelle råd, der kan hjælpe forældre på vej.

Bryd tabuet - gode råd til forældre:
• Gå som udgangspunkt ud fra, at dit barn HAR en seksualitet – CP eller ej – og er lige så nysgerrig og har lige så stort behov, som du selv havde som ung for at kunne udforske den.
• Find ud af hvad dit barn selv kan fysisk og kognitivt i forhold til det seksuelle, og hvad han/hun behøver hjælp til at lære på et givent tidspunkt – også rent praktisk.
• Integrer det i det daglige, så det bliver en naturlig del af det at vokse op. Lige muligheder bør også gælde viden om krop og seksualitet.
• Giv barnet mulighed for at kunne se og røre sig selv i det omfang, det er muligt. Det kan f.eks. være et spejl placeret, så man kan se både sit underliv og sin numse, når man er i bad.
• Sørg for privatliv, så dit barn har mulighed for at udforske sig selv i fred (uden ble, hvis barnet/den unge er blebruger).
• Sørg også for at dit barn har et socialt fritidsliv, så kærester er en mulighed.
• Bemærk seksuelle signaler og reager altid positivt. Hvis tissemanden f.eks. rejser sig, så italesæt det stille og roligt – brug det som anledning til at tage hul på det. Vær ekstra opmærksom på pigernes seksualitet, der jo ikke er lige så tydelig.
• Snak med andre forældre i samme situation. Man kan nemt føle sig alene – så bryd tabuet og hjælp hinanden.
• Få hjælp udefra af en specialiseret seksualvejleder, hvis I føler jer magtesløse eller helt på bar bund. Ofte kan en enkelt session være nok, og seksualvejlederen kommer gerne hjem til jer.

Sidst opdateret:
Gå til top Top