Anna Sterlie er 21 år og læser kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet i København. Hun lader sig ikke begrænse af sin cerebral parese og har derfor valgt at læse 5. semester på et universitet i staten Georgia i USA. Hun startede i september som udvekslingsstuderende og kom hjem i december. Oplevelserne og de mange indtryk kan du læse om i hendes fjerde rejsebrev her:
Af Anna Sterlie, udvekslingsstuderende
Med Anna i USA - En oplevelse for livet
Der er gået lidt tid, siden mit udvekslingsophold i Gainesville, Georgia i USA tog sin ende, men det føles alt sammen uvirkeligt. Det er som om, de sidste 4-5 måneder kun er sket i min bevidsthed, som om det hele er noget, jeg har drømt. Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte i denne sidste del af min rejsefortælling.
Nyt mod på udfordringer
Den rejse, jeg netop har afsluttet, er helt sikkert den vildeste, jeg nogensinde har været på. Det er svært at sætte ord på hvad, der har gjort rejsen og oplevelserne så positive og overvældende. Måske er det bare det faktum, at oplevelserne overhovedet har fundet sted, der er det bedste af det hele. Som jeg skrev i den første del af min rejsefortælling, har jeg altid drømt om at se en større del af verden.
Især har jeg drømt om at opleve USA – the land of opportunities. Men jeg havde aldrig turde tro på, at jeg kom afsted - ikke før jeg sad i flyet og var på vej i hvert fald. Grundet min cerebral parese har jeg altid været meget forsigtig med at bevæge mig ud i situationer, hvor jeg var usikker på slutresultatet og konsekvensen af situationens udfald.
Jeg oplever, at jeg grundet mit handicap har en indbygget alarmknap, der aktiveres langt oftere end de fleste andres. Min alarmknap er klart funktionel, for den sikrer, at jeg ikke havner i situationer, jeg fysisk ikke kan håndtere. Og det hjælper mig til at tage hånd om mine fysiske udfordringer og skjule min sårbarhed, når det kommer til at gøre min cerebral parese synlig. En egenskab der, i et samfund hvor der er stor fokus på at passe ind i den almene boks og have det korrekte udseende, klart er brugbar.
Med min overfølsomme alarmknap har jeg til en vis grad kunnet styre, hvilke dele af mit handicap jeg gav udtryk for og dermed også i hvor høj grad, jeg skilte mig ud fra mængden. Men efter at jeg har været på udveksling, har jeg for alvor oplevet, at alarmknappen også har negative konsekvenser. Knappen har i højere grad holdt mig tilbage fremfor at beskytte mig. Den her rejse har lært mig, at det er fint at vove pelsen en gang imellem. De gange, du udfordrer dig selv, er også de gange, hvor du bliver mest overrasket og får mest tilbage. Den oplevelse, jeg har fået, er en oplevelse for livet, og det er meget svært for mig at sætte ord på præcist, hvad jeg har fået ud af min udveksling i USA. Men den største gevinst af dem alle er, at jeg har fået mod på at træde ud i det ukendte og stole på, at der findes mulighed for, at jeg kan blive positivt overrasket.
Tænk dig om før du tager afsted
Jeg bliver nødt til at gentage mig selv fra min første rejsefortælling. Eventyrlyst er en god ting, og den har, som I nok kan læse jer til, givet mig en oplevelse for livet. Som handicappet dur det ikke at tabe hovedet i begejstring. Man er nødt til at være realistisk omkring, hvilke begrænsninger og behov man individuelt har. Hvis ikke du er det, så ender din rejse med at blive en lang fysisk kamp.
Det vigtigste for mig ved denne rejse var, at det netop ikke var mine fysiske begrænsninger, der skulle fylde på denne her rejse og dermed overskygge den udvekslings- og oplevelsestur, jeg har været på. For at undgå dette har jeg tænkt meget over, hvilke fysiske rammer jeg ville være tryg i, og hvordan jeg kunne gøre det mest behageligt og nemt for mig selv. For selv om jeg med min udvekslingsrejse er blevet bekræftet i, at jeg kan mere, end jeg selv var klar over, så er jeg også nu, mere end før, blevet klar over, at dit handicap ikke forsvinder, selvom du rejser væk, tværtimod. Jeg havde de samme fysiske problemer som altid, og jeg var mere end før nødt til at give udtryk for dem, for jeg var den eneste, der kendte til dem.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at udveksling ikke også er noget af det hårdeste og mest krævende, jeg har gjort. Især er det ensomheden, der er hård i starten. Du kommer til et helt andet land, hvor du absolut ingen kender, og du er virkeligt nødt til at arbejde for at skabe dig et netværk og få nogle bekendtskaber. Du er meget alene i den første tid, og du har, i hvert fald i starten, kun dig selv.
Det kan, når dagene er hårde og udfordrende, være rigtig trist og ubehageligt. Det overraskede mig, hvor stor en del at tiden, jeg tilbragte alene. Men selvom det ofte var hårdt, så var det også de mange alene-timer, der gjorde, at jeg arbejdede ekstra hårdt for at få nogle gode bekendtskaber og komme ud at opleve noget nyt og spændende - og arbejdet bar frugt. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, som jeg virkeligt sætter pris på, og jeg har fået nogle oplevelser, jeg aldrig i mit liv vil glemme. I de sidste måneder at mit ophold skete der faktisk så meget socialt, at jeg næsten savnede lidt tid alene.
Jeg vil til hver en tid anbefale at tage ud i verden og udfordre dig selv! Hvis du har mod på det og har bare den mindste snert af rejselyst, så udforsk den. Du vil helt sikkert få en oplevelse for livet! Jeg fandt ud af, at jeg kan meget mere, end jeg selv troede – og jeg er sikker på, at du vil finde det samme. Stol på din egen styrke.
Anna Sterlie er vendt hjem til Danmark efter et spændende ophold i USA.
