Nye pjecer til forældre til børn med cerebral parese
28. marts 2017

Nye pjecer til forældre til børn med cerebral parese

Der rejser sig mange spørgsmål, når man som forældre får at vide, at ens barn har cerebral parese. For at give forældrene den bedste start på en tilværelse med cerebral parese tæt inde på livet, har Spastikerforeningen udgivet fem pjecer, der er målrettet forældre.

Nye pjecerNår lægen stiller diagnosen cerebral parese, kan det afføde mange spørgsmål og give mange bekymringer.

Hvilke muligheder får mit barn? Hvad er kognitive vanskeligheder? Hvordan vil vores andre børn reagere?

For at give familierne den bedste start på et liv med cerebral parese har Spastikerforeningen udgivet fem nye pjecer, hvor indholdet er skabt i et samarbejde med fagfolk og forældre.

- Vi har suppleret vores eksisterende række af pjecer med fem nye, flotte pjecer, der er målrettet forældre til børn med cerebral parese. De er skrevet i et sprog og på en måde, der skal hjælpe med at give forældrene den viden, de har brug for, i den svære situation, de står i, siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt.

De fem nye pjecer er:

- Barn med cerebral parese

- God skolegang med cerebral parese

- Kognitive vanskeligheder – den ikke-synlige del af cerebral parese

- Jeg er her også! - Søskende til et barn med cerebral parese

- Lov og ret - Hvilken hjælp kan I få?

De fem pjecer kan allerede nu ses, downloades og bestilles her.

Sidst opdateret:
Gå til top Top