Bevica Fonden bevilger 10 mio. kroner til forskning med fokus på mennesker med bevægelseshandicap
11. oktober 2017

Bevica Fonden bevilger 10 mio. kroner til forskning med fokus på mennesker med bevægelseshandicap

Bevica Fonden har valgt to forskningsprojekter, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten for mennesker med bevægelseshandicap. Det ene med fokus på arbejdsmarkeds-problematikken og det andet med fokus på at styrke vidensgrundlaget for udvikling af mere inkluderende hverdagslivssituationer for børn og unge.

Bevica Fonden har sammen med Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge med Handicap udvalgt to forskningsprojekter, der skal styrke livskvaliteten for mennesker med bevægelses-handicap.

Konkret handler det om 5 mio. kr. til udvikling af et Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse. Et forskningscenter, der forankres i et samspil mellem Aalborg Universitet, VIVE - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd og VIA University College.

Centret skal komme tættere på en forståelse af, hvilke faktorer og mekanismer der skaber barriererne for integrationen på arbejds-markedet, og komme med bud på, hvordan situationen kan forbedres. Visionen er at blive det centrale danske forsknings- og videnscenter for den fragmenterede viden om personer med handicap og arbejdsmarkedet.

Banebrydende center

Bevica Fonden har derudover bevilget 4,7 mio. kr. til et center på Roskilde Universitet, der ud fra et børne- og ungeperspektiv skal skabe et bedre vidensgrundlag for udvikling af mere inkluderende hverdagslivs-situationer for børn og unge med særligt fokus på at bringe deres ressourcer og kompetencer mere i spil.

Centret håber derigennem at kunne bidrage til øget livskvalitet og større anerkendelse og understøttelse af de ikke altid opdagede kompetencer, det enkelte barn eller unge udvikler som følge af deres handicap.

Forskningsmæssigt er centret banebrydende i dansk handicapforskning, for mens frontforskere på feltet længe har anerkendt værdien af eksplorative undersøgelser fra et børne- og ungeperspektiv, udgør dette stadig et tomrum i dansk forskning.

Sidst opdateret:
Gå til top Top