Af Benjamin Steengaard Rasmussen
6-årige Frigg kigger på ergoterapeut Mette Larsen og derefter på billedet af slagteren. ’Slagter’ siger hun og vender kortet om, hvor det rigtige ord står på bagsiden. Vi er på Specialskolen Bramsnæsvig i Hornsherred på Sjælland, langt fra de store byer, men i smukke omgivelser ned til Isefjorden og med en udsigt, der kan få enhver ejendomsmægler til at slikke sig om munden.
Bygningen er et tidligere badehotel, og nærheden til vandet og de smukke omgivelser betyder faktisk noget for eleverne, siger skoleleder Pia Holm, der har arbejdet på skolen i de 10 år, den har eksisteret – de sidste to år som leder. Bramsnæsvig er en lille, selvejende specialskole med 25 elever, hvor de 10 har cerebral parese. Eleverne kommer fra Sjælland, og nogle tager hver dag turen helt fra Rudersdal og fra Haslev til skolen.
- Når et barn begynder her foretager vi en neurologisk evaluering af barnet, som giver os overblik over barnets udfordringer. Den viden bruger vi til at tilrettelægge undervisningen for barnet, forklarer Pia Holm og tilføjer: - En hjerneskade er ikke afgørende for, om man kan lære, og derfor mener vi her på skolen, at alle børn kan lære at læse.
Skolen har fokus på neuropædagogik og betragter god kost og bevægelse som et vigtigt fundament for indlæring. Personalet tæller lærere, pædagoger, ergoterapeuter, medhjælpere og en bred vifte af sundhedspersonale, filosofi en er, at personalet arbejder meget tværfagligt og er fælles om opgaverne.
Individuelt for barnet
Billeder fra Færøerne danner baggrund på skærmen, som 17-årige Beinta kigger på. Hun kommer fra de nordatlantiske øer og har nu ene-undervisning af pædagog Caroline Larsen. Hvis ordene undervisning og skole giver billeder på nethinden af store klasseværelser med mange børn, så er det langt fra virkeligheden her på Bramsnæsvig, hvor eleverne undervises i små, hyggelige rum.
- Det er meget fleksibelt for det enkelte barn, der har sit eget dagskema. Nogle elever møder klokken 8 andre måske klokken 9.15, og de fleste elever møder ind til en individuel start, som for eksempel kan være taltræning eller gymnastik.
Derefter er der morgensamling, fortæller Laila Lyse, der er lærer på mellemtrinet på skolen. Selve undervisningen bliver tilrettelagt individuelt for det enkelte barn og kan være alene med en lærer eller pædagog eller i et team med andre børn. Det kommer helt an på barnet, faget og situationen.
Dagen kan for eksempel slutte med læsetræning, inden barnet skal hjem ved 14-15-tiden. Nogle børn er her kun 2-3 gange om ugen. Det kræver naturligvis en del koordinering at tage så mange individuelle hensyn til børnene, men sådan er vilkårene, når man vil skabe de bedste resultater for det enkelte barn. Og netop resultater – vel at mærke gode resultater - er et område, som skolen kan dokumentere.
Børnene udvikler sig her
Hvert barn får lagt en halvårsplan i hvert fag, på teammøder bliver børnenes udvikling løbende diskuteret og statusrapporter med videodokumentation slår fast, hvor meget barnet har rykket sig.
- Vi kan dokumentere, at børnene udvikler sig, og vi er under tilsyn af Lejre Kommune, der kommer anmeldt og kontrollerer os, forklarer Pia Holm, der oplever stor tilfredshed fra forældrene til skolens elever.
Udbuddet af specialskoler er stort og varieret, og her på Bramsnæsvig har man valgt nogle principper og metoder, som tiltrækker nogle forældre og børn, mens andre måske foretrækker noget andet. Som et privat, selvejende tilbud står skolen ikke nødvendigvis først på den kommunale liste over specialtilbud, når sagsbehandlerne skal bevilge pladser.
Derfor lever skolen af forældrenes forkendskab til stedet. Den friske luft, synet af fjorden og solens stråler, der kniber sig gennem skyerne, bliver afbrudt af havetraktoren, der kommer kørende om hjørnet med medhjælper Tobias Andersen og 10-årige Frederik, der har fået lov til at få en tur – og måske hjælpe lidt til – for det er der naturligvis også plads til her på Bramsnæsvig.
