Politisk arbejde

Politisk arbejde i CP Danmark

Livet med cerebral parese er ofte sværere, end det burde være. Støtten kommer for sent. Systemerne taler ikke sammen. Og alt for ofte står mennesker med CP selv med ansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen, fordi støtten mangler, og ingen tager det samlede ansvar.

Det vil vi ændre med løsninger, der tager udgangspunkt i virkeligheden.

 

Det kæmper vi for

CP Danmark er dit talerør i det politiske system. Vi kæmper for lige muligheder, den nødvendige støtte og retten til at leve det liv, man ønsker, uanset funktionsevne. Vi arbejder hver dag på både lokalt, regionalt og nationalt niveau for at skabe konkrete forbedringer i livet for mennesker med CP. Det gør vi i tæt dialog med medlemmer, frivillige, fagpersoner og andre handicaporganisationer.

Vi ved, hvad der virker. Derfor peger vi på løsninger, der bygger på erfaringerne fra dem, der lever med CP, og på viden fra vores psykologiske og socialfaglige rådgivning.

Nedenfor finder du vores mærkesager og vores forslag til forandringer. Løsninger, vi ved vil gøre en forskel, og som vil skabe et mere retfærdigt samfund for mennesker med CP.

Gå til top Top