MAGASINARTIKEL
AF STINE MØRKEBERG | FOTO: PETRA KLEIS
For 15 år siden sidder en ung Caspar Eric til en af semestrets sidste forelæsninger i et fag, der hedder ’Fra queer til crip’ på Københavns Universitet. Forsamlingen gennemgår en tekst om science fiction-filmen ’Blade Runner’. En tekst, der handler om handicap og de ”normales” blik.
Med ét mærker Caspar Eric, hvordan mange øjne i lokalet retter sig mod ham.
- Så går det op for mig: Fuck, jeg har et handicap. Jeg er en autoritet, der ved noget om det, vi snakker om.
Caspar Eric, der i dag er en prisvindende og kendt forfatter, fortæller om episoden, da han deltager i et interview til CP INDBLIK i sommer. Han griner ved tanken om, hvordan han dengang i 2011 næsten skal nå til slutningen af faget, før det går op for ham, at han faktisk kan bruge sit handicap til noget.
- Så indtil da halter jeg bare rundt og læser al muligt teori, og der er intet inden i mig, der tænker: Jeg er jo crip. Og jeg tror, det er fordi, jeg har øvet mig så meget i ikke at måtte tænke på mit handicap.
Fra ”krøbling” til ”crip”
Forelæsningen er med til at lægge nogle af de første frø til de tanker, Caspar Eric senere får ud på papir i sin tredje digtsamling ’Crip’. Den udkommer i 2025 og medfører, at det opsigtsvækkende ord i titlen kommer på flere danskeres læber.
Ordet kommer fra det engelske ord ”cripple”, der på dansk betyder ”krøbling”. Det har oprindeligt været brugt nedsættende om mennesker med handicap. I 1960’erne begynder aktivister i USA at ”generobre” ordet og give det en ny betydning. Og i 2006 bliver det nærmere introduceret i akademiske kredse af en amerikansk queer-teoretiker ved navn Robert McRuer. Han peger på, at samfundet ubevidst ser velfungerende kroppe som et ideal og indretter samfundet efter dem.
Oprør mod aktiv dødshjælp og utilstrækkelig hjælp
Robert McRuers bog ’Crip Theory’ har næppe stået på mange almindelige danskeres bogreoler eller været læst på deres digitale enheder. Det har derimod Caspar Erics digtsamling ’Crip’. I den kaster han et kritisk blik på forholdene for mennesker med handicap i det danske samfund i dag. Bogen forholder sig blandt andet til samfundsdebatten om aktiv dødshjælp og problemer med at få den nødvendige hjælp til mennesker med handicap. Caspar Eric opsummerer den sådan her:
- ’Crip’ handler om, hvilke betingelser vi med handicap lever under i det danske samfund. At vi ses som en byrde og sjældent får en stemme eller et sprog for, hvordan vi har det. Men så handler den jo også om at vise mange af de smukke og vigtige perspektiver, der ligger i at bebo en anderledes krop.
Sneakers med et budskab
Caspar Eric fortæller, hvordan crip-blikket både handler om at afstigmatisere mennesker med handicap, få øje på diskrimination og bekæmpe den. Og så er der et vigtigt element mere:
- Crip-perspektivet handler om muligheden for at være et fællesskab, hvor det ikke altid er det, vi ikke kan, der definerer os.
Interviewet foregår udendørs, og mens Caspar Eric taler, kommer et par mørke solbriller indimellem af og på. Et par neonfarvede gul-grønne og røde sneakers er plantet på fliserne. Derudover er han iført jeans og t-shirt, sølvsmykker og tatoveringer.
Stilen beskriver han selv som et levn fra sit unge og mere punkede look.
- Som barn og ung lærte jeg ubevidst, at jeg som en person med handicap skulle prøve at undgå at stikke for meget ud, men punkmiljøet lærte mig, at det ”grimme” nogle gange kan være smukt. I dag ser jeg en styrke i at se ud på forskellige måder, siger han.
Plads til vreden
Og hvordan går det så med at åbne danskernes øjne for det smukke i mangfoldighed og for diskriminerende strukturer i samfundet?
- Nu er jeg så et sted, hvor jeg prøver at bringe crip-bevægelsen til Danmark gennem mine digte og handicapaktivisme, siger Caspar Eric og nævner blandt andet den skriveskole for mennesker med handicap, han har haft i samarbejde med handicapforsker Olivia Dahl.
- Jeg følte, at der manglede nogle rum for mennesker med handicap, hvor vi kunne sætte ord på nogle af de hårde følelser, man kan have som menneske med handicap. Hvor vi kunne få lov til at have handicap på mange måder, være vrede og kræve forandringer.
Rettigheder under pres
Caspar Eric er forsigtig med at glæde sig over sin egen indflydelse, når det gælder om at åbne danskernes øjne for crip-perspektivet, for som han siger:
- Rettighederne for mennesker med handicap går tilbage lige nu.
Han nævner som eksempler, at flere og flere sager på handicapområdet bliver omgjort i Ankestyrelsen, og at Danmark ved sin seneste handicap-eksamination i 2024 fik kritik af FN for ikke at overholde Handicapkonventionen på langt de fleste områder. Dog spotter han også lyspunkter.
- Der er da ved at ske noget. Det handler også om at vise mange af de unge med handicap, at de gerne må sige fra over for diskriminationen. Både når den er med vilje, og når den ikke er. Og det handler om at vise andre i handicapbevægelsen, at vi bliver nødt til at stå sammen, og at den pæne og bureaukratiske tilgang ser ud til at have fejlet.
Historisk demonstration
Det sammenhold, Caspar Eric taler om, lykkes det blandt andet at skabe i 2024, da han sammen med Monica Lylloff, der er jurist og mor til børn med forskellige handicap, står bag en historisk stor demonstration på handicapområdet i Danmark. Det foregår med opbakning fra mere end 60 organisationer, herunder CP Danmark. Her møder omkring 5.000 mennesker op for at gøre opmærksom på behovet for bedre vilkår og rettigheder for mennesker med handicap.
Og Caspar Erics indsats for at gøre op med diskrimination af mennesker med handicap og vise værdien af mangfoldighed fortsætter. Sammen med Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, startede han i efteråret 2025 Crip Akademiet. Det sigter mod at blive et samlende netværk, der blandt andet skal lave arrangementer for mennesker med handicap med et politisk element.
Handicap i rampelyset
Fest og farver er også en del af Caspar Erics aktuelle indsatser for at ”crippe” samfundet. Siden august 2025 har han i samarbejde med iværksætter Martin Krat afholdt flere såkaldte crip-fester, hvor primært kunstnere med handicap optræder på en form for festival med koncerter, performancekunst, DJ-sets og andre elementer.
- Det er arrangementer, hvor vi sætter mennesker med handicap på scenen, og hvor de taler om deres handicap som en del af deres optræden. Vi vil gerne vise, at handicap ikke behøver være noget, man skal gemme væk, eller noget, man klarer sig ”på trods af”. Det kan være noget, vi kan få rigtig meget ud af, siger Caspar Eric og tilføjer, at festerne også bidrager til at sætte fokus på tilgængeligheden ved kulturelle arrangementer.
Når det gælder hans tiltag med tastatur og papir, planlægger Caspar Eric at fortsætte sin karriere som forfatter – fremover med fokus på romaner. Så måske han også ad den vej vil fortsætte med at kaste sit crip-blik på forhold i samfundet.
Artiklen er bragt i magasinet CP INDBLIK nr. 3 2026
