Boksetræningen består af opvarmning, boksning på boksesæk og plethansker, styrketræning med
frivægte og funktionelle øvelser. Vi får smil på læben, sved på panden og større mobilitet i et
fællesskab hvor vi kender til hinandens udfordringer, fordi vi alle har en cerebral parese.
Tid: søndage 10.30-11.30
Sted: Polymeren Stationsvej 69, 5792 Årslev, Fyn
Pris: 200 kr. årligt til foreningen (Polymeren)
Tilmelding til: Britt Agnholt, info@cpstyrke.dk
Tilmeldingsfrist: Der er ingen tilmeldingsfrist. Du kan tilmelde dig hele året på cpstyrke.dk
Evt. godt at vide:
Boksning er en ideel træningsform, fordi træningen har fokus på balance og koordination, reaktion,
styrke og kondition, udholdenhed og bevægelighed, områder hvor vi kan være udfordret.
Jeg har selv en cerebral parese. Træningen foregår sammen med vores træner. Den er tilrettelagt af
ham og mig, og bliver løbende tilpasset din krop og dit niveau.
Du behøver ikke have nogle forudgående erfaringer med boksetræning.
Kom og boks - lad os sammen skabe et fællesskab, sjovt og sundt for vores fysik, sjæl og sind.