MAGASINARTIKEL
AF STINE MØRKEBERG
Hvad går crip-perspektivet ud på, og hvad kan det bruges til?
Maria Strynø:
- Ordet ”crip” er en forkortelse for ”cripple”, der er det engelske ord for ”krøbling”. Handicap-aktivister har generobret ordet fra dets oprindeligt nedsættende betydning. Det blev udbredt i 1960’erne i aktivistiske kredse, særligt i USA. Her var det en del af politiske kampe imod forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af handicap. Formålet var at rejse kritik af, at der var snævre rammer for, hvilke kroppe, der blev anset for ”normale”.
Crip-perspektivet åbner muligheden for at lave alliancer mellem forskellige marginaliserede grupper – for eksempel ud fra deres køn, klasse, hudfarve, handicap eller helbredstilstande.
Emil Falster supplerer:
- Ud fra crip-perspektivet kan det at leve med handicap give værdi, ikke kun for en selv, men også for det omkringliggende samfund. Livet med handicap kan nemlig give særlige perspektiver, der kan anvendes til at lave et bedre samfund for alle. Designer man for eksempel bygninger og indretter undervisningen efter, at mennesker med handicap kan være med, er det ofte også godt for andre.
Når crip-perspektivet bruges til at skabe fællesskaber og solidaritet mellem mennesker med handicap eller med andre marginaliserede grupper, kan det føre til, at mennesker med handicap føler mindre skam og får flere sociale relationer. Det kan stadig være sorgfuldt og udfordrende at have et handicap, men samtidig kan man få en følelse af, at det kan bruges til noget.
Crip-perspektivet bliver dog også kritiseret af nogle for at love mere, end det kan holde. Så det kan ikke erstatte alle andre forståelser af handicap, men det kan supplere.
Hvor stor indflydelse har crip-perspektivet fået i Danmark?
Emil Falster:
- Crip-perspektivet har eksisteret længe, men i dansk sammenhæng er det nyt, fordi det først de seneste tre år er blevet introduceret inden for forskningsverdenen af personer som Olivia Dahl og inden for kulturområdet af forfatter Caspar Eric. Også andre danskere har talt om crip-perspektivet før, som for eksempel Maria Strynø, men både Caspar Eric og Olivia Dahl er nået bredt ud.
Jeg vil ikke sige, at vi endnu har en egentlig crip-bevægelse i Danmark, men noget rører på sig. Flere læser og hører om crip-begrebet, og Caspar Eric har lavet Crip Fest og afholdt crip-events (det kan du læse mere om på side 10-12). Jeg ser også, at flere tager crip-perspektivet til sig og begynder at tale om, at deres handicap kan bruges til noget.
Jeg tror, crip-perspektivet rammer et behov hos mennesker med handicap, men jeg tror også, det spirer frem, fordi identitetspolitiske bevægelser ligger i tiden. De sidste 10 år har vi haft en stigende opmærksomhed på mindre privilegerede grupper i samfundet, og samtidig har der været fokus på mangfoldighed i offentlige virksomheder. Så mennesker er mere modtagelige over for bevægelser, der gør op med forskelsbehandling af minoriteter.
Maria Strynø:
- Crip er blevet et mere mainstream ord, som nogle handicap-aktivister bruger, men det er også mere til stede i forskningen og kulturen. Selv beskæftiger jeg mig med kunst og kulturlivet. Der ser jeg klart forskellige tiltag for at forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap, og det vidner om en spirende opmærksomhed omkring at modvirke forskelsbehandling. De seneste år har man på flere museer desuden kunnet opleve udstillinger, der sætter fokus på erfaringer med livet med en handicappet krop.
I medierne har vi samtidig set nye formater som DR’s program ’En særlig samtale’, hvor en gruppe reportere bruger deres egne handicap som en ressource, når de interviewer kendte mennesker.
Så handicap bliver mere mainstream og synligt politisk. Også uden for mediernes rampelys findes der mange med synlige og usynlige handicap, der kan genkende sig selv i crip-perspektivet. Det gælder dog ikke alle, så det er vigtigt, at der er flere måder at opnå solidaritet på. En crip-identitet er blot en af dem.
Hvilken udvikling forventer du i Danmark de næste år, når det gælder udbredelse af crip-perspektivet?
Maria Strynø:
- Jeg er både optimistisk og pessimistisk. Det afhænger af, om beslutningstagere og ledelser vil lytte og lave de forandringer, der for eksempel skaber bedre tilgængelighed eller mere tid til omsorg for mennesker med handicap og andre.
Fakta
Maria Strynø er forsker og underviser og arbejder til daglig som lektor på Kulturstudier på Syddansk Universitet. Hun har gennem de seneste 15 år arbejdet med crip-teori og -metode. Særligt har hun beskæftiget sig med visuelle og kunstneriske fremstillinger af kroppe med handicap i medier, populærkultur og billedkunst. Maria Strynø har selv flere handicap og helbredstilstande og trækker i sin forskning også på sine egne levede erfaringer med dem.
Emil Falster er selvstændig handicapforsker og har tidligere været tilknyttet Aalborg Universitet og Bevica Fonden. Han er forfatter til bogen ’Ableisme’ fra 2024, hvor han argumenterer for, hvordan samfundet favoriserer normale kroppe. I 2025 har han udgivet en videnskabelig artikel om crip-solidaritet i Danmark.
