MAGASINARTIKEL
AF MIKKEL HAAGERUP LUND, SKUESPILLER OG COACH | FOTO: LENA PAASKE
Jeg snøvlede og mumlede meget som barn og ung, fordi min CP giver mig mindre kontrol med de muskler, jeg bruger, når jeg taler. Det vidste jeg egentlig ikke selv, for ingen kommenterede det. Først da jeg besluttede mig for, at jeg ville være skuespiller, blev det tydeligt for mig, at min tale kunne blive et problem.
Jeg kom til en talepædagog, som hurtigt gjorde mig opmærksom på, at min stemme ikke var tydelig nok. Han mistænkte, at min næseskillevæg var skæv og sagde direkte, at hvis jeg skulle have en reel chance for at komme til at tale klart, måtte jeg opereres for at få den rettet op. Samtidig opfordrede han mig til at opsøge alle tænkelige måder, hvorpå jeg kunne komme til at træne min stemme.
Det tog jeg alvorligt, for jeg ønskede mig brændende at stå på en scene og foran et kamera og lave medrivende forestillinger og film. Jeg fik operationen, begyndte til sangundervisning og meldte mig ind i et gospelkor. En af mine sanglærere foreslog, at jeg skulle komme ud og optræde live som sanger for at blive mere sikker i brugen af min stemme. Som sagt, så gjort.
Sammen med en musiker fik jeg indøvet 10 sange af blandt andre Elvis Presley og Ray Charles, som jeg først prøvede af uden for Frederiksberg Metro Station. Dernæst debuterede jeg i 2004 med sangene i mit første one-man-show, ’Crooner i kørestol’, hvor jeg turnerede rundt på plejehjem og til arrangementer inden for handicap. Det var både lærerigt og udfordrende. Jeg blev temmelig forskrækket, da en gammel dame på et plejehjem ved min første performance begyndte at skrige og græde, fordi sangen vakte store følelser og minder. Siden lærte jeg, at man ikke kan styre, hvordan ting bliver modtaget. Man kan blot gøre sit bedste for at lave en god optræden. Samtidig lærte jeg min stemme bedre at kende.
Jeg havde brug for modstand – ikke skånehensyn
Noget af det sværeste i begyndelsen var ikke stemmetræningen i sig selv, men derimod at finde undervisere, som turde stille krav. Jeg oplevede lærere, der sagde direkte til mig, at de ikke ønskede at give mig kritik, fordi de var bange for, at jeg skulle blive ked af det. Men jeg var jo bevidst om, at det kneb med stemmen, og var klar over, at hvis ikke jeg blev udfordret, ville jeg aldrig udvikle mig.
Vendepunktet blev, da jeg begyndte til privat undervisning hos skuespiller og coach Kenet Carmohn, som senere stiftede Det Danske Filmskuespillerakademi. Han var en af de første, der tog min drøm og mit ambitionsniveau alvorligt. Han forlangte samme engagement og indsats af mig, som af alle andre elever, når vi trænede skuespillets mange teknikker.
Kenet introducerede mig gennem kurser på Det Danske Filmskuespillerakademi for mange undervisere, der var lige så dedikerede og med til at forme mig som skuespiller. En af dem var stemmetræner Nini Matessi Schou. Hun lærte mig at passe på min stemme – og gennem forskellige øvelser for musklerne i ansigt, tunge og hals lærte hun mig kunsten at tale frit og ubesværet.
I jagten på stjernestøvet blev jeg også tvunget til at arbejde systematisk med min krop og min tilstedeværelse. Jeg styrkede min evne til at lytte, reagere impulsivt og være i nuet. Jeg blev langt mere bevidst om min krop og fik en tydelig fornemmelse af både andres og egne grænser.
Gevinster i og uden for scenen
Min skuespilleruddannelse blev sammensat af privat undervisning hos Kenet og Nini frem til 2017 kombineret med et længere kursus på The Liverpool Institute of Performing Arts tidligere. I dag har jeg glæde af stemmetræningen på mange måder. Som skuespiller kan jeg tale et rum med omkring 60 mennesker op uden brug af mikrofon eller andre hjælpemidler. Det var vilkårene, da jeg spillede med i forestillingen ’Virginia is for Lovers’ på teatret Aveny-T tilbage i august 2025 og igen i januar 2026. Tidligere havde det været et utænkeligt scenarie. Og stemmetræningen har i det hele taget hjulpet mig i mit arbejde som skuespiller, når jeg har medvirket i en række teaterforestillinger og film.
Men det er ikke kun på scener, at jeg har glæde af stemmetræningen. Privat oplever jeg også konkrete forskelle: For eksempel skal jeg kun kalde én gang på min hjælper, hvis jeg har brug for assistance om natten. Når jeg går til fysioterapi, bruger jeg min vejrtrækning mere aktivt nu end tidligere. Jo mere jeg kan spænde af i alle kroppens muskler gennem min vejrtrækning, desto nemmere bliver sessionen for os begge. Det samme gør sig gældende, når jeg skal have taget blodprøver eller vaccineres: Jeg oplever mindre ubehag ved selve stikket, når jeg spænder af i kroppen ved at trække vejret helt ned i maven.
Hjælper andre til at blive hørt
I dag bruger jeg det, Nini og de andre undervisere har lært mig, som fundament for selv at undervise andre i skuespil og stemmetræning – blandt andre mennesker med handicap. Jeg har også for nylig med afsæt i mine erfaringer lavet en letlæselig bog, ’Stemmetræning og -udvikling’, der giver enkle øvelser, man kan bruge til at forbedre sin tale.
Stemmetræning handler ikke om at tale perfekt, men om at skabe den bedste forudsætning for at blive hørt. Jeg vil ønske for alle med talevanskeligheder, at de får øjnene op for de redskaber, som har gjort en kæmpe forskel for mig selv. Så de kan arbejde med at folde deres stemmer ud – i hverdagens samtaler, i arbejdslivet og i mødet med verden.
Bog med øvelser til stemmetræning
Mikkel Haagerup Lund udgav i slutningen af 2025 bogen ’Stemmetræning og udvikling’. Bogen er skrevet til alle, der vil styrke deres stemme – hvad enten deres talevanskeligheder skyldes fysiske handicap eller andre udfordringer. Den kan købes hos boghandlere og online, blandt andet på saxo.com – på dansk og engelsk.
Artiklen er bragt i magasinet CP INDBLIK nr. 2 2026
