Hjernen er i centrum på årets Folkemøde
09. juni 2026

Hjernen er i centrum på årets Folkemøde

CP Danmark deltager i år på Folkemødet som en del af et nyt fælles initiativ, ’Hjerneskibet’. Syv handicap- og patientorganisationer går sammen om at sætte hjernen på dagsorden – og på livet med neurologiske diagnoser og hjerneskade.

 

Hjerneskibet bliver et samlingspunkt for en lang række debatter, oplæg og samtaler i Allinge Havn, hvor både politikere, fagfolk og Folkemødets gæster inviteres ombord.

 

CP Danmark bidrager med egne programpunkter og tager del i flere fælles aktiviteter på tværs af organisationerne: Scleroseforeningen, Hjernesagen, Parkinsonforeningen, Alzheimerforeningen, Hjernerystelsesforeningen og Hjerneskadeforeningen.

 

Blandt CP Danmarks deltagere er forperson i CP Ung, Peter Græsbøll holm, og CP Ung repræsentant, Christoffer Fehsendfeld, direktør Katrine Finke, samt CP Danmarks landsformand, Pia Allerslev, og næstformand, Jacob Nossell.

 

Vi ser frem til at møde både medlemmer og samarbejdspartnere under Folkemødet den 11.-13. juni. Du finder os ved H3 - kig efter Hjerneskibet.

 

Du kan også følge med på Facebook, Instagram og LinkedIn, hvor vi løbende deler glimt fra vores deltagelse.

 

Se hjerneskibets fulde program her

 

 

 

 

Gå til top Top