Af Benjamin Steengaard Rasmussen
For alle unge er det en svær og forandrende proces at blive voksen med alle de krav og forventninger, der følger med. For unge med cerebral parese er der naturligt nok endnu flere udfordringer med overgangen. På Neurocenter Østerskoven i Hobroer der 16 pladser til unge med cerebral parese, der har brug for hjælp til at forstå og håndtere de nye muligheder og krav, som et liv fra det 18. år stiller.
Frederikke Laumann er socialpædagog og faglig koordinator og har arbejdet på Østerskoven i 11 år, sammen med kollegaen Hanne Juul Jensen, der er pædagog og har arbejdet på Østerskoven i fem år, oplever hun dagligt de udfordringer, de unge med cerebral parese står overfor. - De skal forstå, hvilke muligheder de har, og hvilke ressourcer de kan bruge.
De skal forstå, hvordan systemet fungerer, forklarer Frederikke Laumann. Det er en fase, hvor de unge i høj grad skal finde ud af, hvem de er, og hvad de vil. Et døgnophold med habilitering og/eller STU på Neurocenter Østerskoven er en form for mellemvej, hvor de unge bliver klædt på til voksenlivet og til at træffe beslutninger.
- Vi laver en udredning af de unge med CP ud fra otte temaer som for eksempel sundhed og trivsel, mobilitet og kommunikation, siger Frederikke Laumann.
De unge kommer enten fra døgninstitutioner eller hjemmefra forældrene og særligt den første gruppe er eget knyttet til personalet. De unge, der kommer hjemmefra, har typisk fået lov at være børn længere i mors og fars trygge omgivelser, og det skaber naturligvis en større omvæltning, når hverdagen pludselig foregår på Østerskoven. - Når de fylder 18 år, bliver de pludselig voksne og skal forholde sig til skat, vælge læge, bruge NemID og meget mere, det skal vi forberede dem på, siger Hanne Juul Jensen.
Typiske udfordringer
To store udfordringer er mobilitet og kommunikation. I takt med at mulighederne åbner sig, gør de begrænsede muligheder for at komme rundt og for at kommunikere det svært for mange. Nogle har intet verbalt sprog, og for andre mangler sprogforståelsen til at tale om de nye ting og muligheder, de skal forholde sig til. Tilgængelighed bliver et større problem, fordi de ikke bare lige kan tage hen i banken for eksempel. Og netop penge og økonomi er en helt ny udfordring.
- Mange af de unge har aldrig forholdt sig til økonomi før, men nu får de pludselig indflydelse på egne penge, som forældrene tidligere har taget sig af. Nu skal de for eksempel kunne bruge et Dankort, lægge budget og swipe i MobilePay, siger Hanne Juul Jensen og tilføjer: - Noget andet er, at det er meget vigtigt for dem - og de går meget op i - at de nu kan stemme til valg. Men problemet kan så bare være, hvis stemmestedet ikke er tilgængeligt. Pga. de unges handicap er de ofte børn meget længe og har ikke de samme muligheder for at tage ud og møde andre unge og skabe fællesskaber. Her på Østerskoven oplever de typisk deres første ungemiljø, og det betyder rigtig meget for dem, forklarer Frederikke Laumann.
Det skaber også nye behov, for de unge åbner op – og møder det andet køn. Så nye muligheder og problematikker som seksualitet og kærester opstår.
Prøve sig selv af
For de unge med cerebral parese bliver Neurocenter Østerskoven et slags sikkerhedsnet under de mange valg, udfordringer og forventninger, der kommer. Det gælder alt fra uddannelse og privatøkonomi til at lære at vaske sit eget tøj og lave mad. Overgangen til voksen har også stor betydning i forhold til sundhedsvæsenet, hvor der stilles nye krav, når man fylder 18 år. Også her bliver de unge med CP på Østerskoven hjulpet af sundhedspersonale. - Vi kan vejlede dem hele vejen rundt om deres livssituation og afholder ofte tværfaglige teammøder, hvor vi snakker om, hvordan det går, siger Hanne Juul Jensen.
En af de store udfordringer er de unges handicapforståelse og indsigt i eget liv og egne evner. Derfor har de brug for at få prøvet sig selv af på forskellige områder for eksempel ved helt fysisk at komme ud af kørestolen. Det giver mange muligheder at fylde 18 år, men det gør samtidig de unge bevidste om de begrænsninger, de står med. - Vi oplever, at jo bedre egenindsigt og kommunikative forudsætninger de unge får, jo større indflydelse på eget liv kan de have, forklarer Frederikke Laumann.
Når de unge møder op på Østerskoven, er det med forventningens glæde og store smil, men det er en stor omvæltning, og på et tidspunkt i forløbet kommer alle til at savne, der hvor de kommer fra. - Det er en naturlig proces, for det er ofte første gang, de flytter hjemmefra. Men her kan de ikke bare tage hjem igen, konstaterer Hanne Juul Jensen. Til gengæld vil de unge efter et stykke tid være meget klogere på dem selv og på deres muligheder for også at være aktive i samfundet.
