Af Frands Havaleschka
Overgangene i de forskellige livsfaser giver udfordringer for alle mennesker, men den største er nu engang springet fra ung til voksenlivet. Og har du en funktionsnedsættelse – eksempelvis cerebral parese i et eller andet omfang – så skal du være ekstra opmærksom. Sådan lyder opfordringen fra Spastikerforeningens psykolog, Klaus Christensen.
Der er ikke tale om en løftet pegefinger blot et velment godt råd, baseret på mange års erfaring indenfor området. Som tovholder på flere uddannelse- og jobprojekter har Klaus Christensen gennem de sidste 10 år haft mange - såvel unge som forældre - gennem rådgivningen. Ofte er forældre lidt nervøse for at kontakte psykologen, men efter en samtale får de hurtigt skuldrene ned og føler sig bedre rustet til at hjælpe deres barn med de udfordringer, der venter forude. Og som regel er det nok med en enkelt samtale, hvor udfordringerne italesættes, og indtryk og begreber forklares.
Kend dine styrker og svagheder
- Det handler ganske enkelt om viden og åbenhed, fortæller Klaus Christensen, der lægger stor vægt på at formidle viden på en god og positiv måde. - Alle forældre vil altid det bedste for deres børn, men det er ikke altid de ved, hvad det er, og her er det et godt råd at tage udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere forløb i børne- og ungdomsårene, ikke mindst skolegangen.
Som forældre til et barn med cerebral parese har de gennem de rutinemæssige undersøgelser på børneambulatoriet fået en viden om arten af funktionsnedsættelsen, men de har ikke fået den sagkyndige psykologiske rådgivning om omfanget og betydningen af diagnosen set i et større perspektiv. Udfordringer bliver mere komplekse i teenageårene, hvor løsrivelsesprocessen begynder. Hvilken uddannelse kan jeg få? Får jeg en kæreste? Hvornår skal jeg flytte hjemmefra? Kommer jeg til at bo alene? Der er mange spørgsmål, som helt naturligt presser sig på hos den unge, og her kan forældrene og psykologen hjælpe godt på vej.
- I den forbindelse er det vigtigt, at man har viden om både de stærke og de svage sider, ikke mindst når det gælder valg af uddannelse og job, understreger Klaus Christensen. - Samtidig er det af stor betydning, at man er opmærksom på, at mennesker med cerebral parese ofte udtrættes mere end andre. Det skal synliggøres, for hvis signalerne bliver bagatelliseret og får lov til at fortsætte, så kan det føre til social ensomhed, manglende selvværd og i værste fald depression.
Kommunikation er mere end tale
Klaus Christensen oplever, at mange med cerebral parese har nedsat visuel perception. Det betyder, at de har svært ved at omsætte synsindtryk tilstrækkeligt hurtigt, skabe overblik og opleve tingene rigtigt. De bliver ganske enkelt forvirrede og kan virke fjerne i andres øjne.
- Her er det vigtigt at huske, at kommunikation ikke kun er at tale, men blandt andet også at se og opleve, og hvis man ikke opfatter tingene ordentligt, kan man godt blive betragtet som en, der er anderledes.Der er således mange ting at være opmærksom på i overgangen til voksenlivet, hvor alle de hensyn, der gennem opvæksten måtte være taget, nu bliver ophævet. Men Klaus Christensen påpeger, at det som forældre er vigtigt at dele sin viden og sige tingene, som de er, og ikke pakke noget ind.
