I anledning af World CP Day inviterer CP Norden til et gratis online webinar om mental sundhed og cerebral parese (CP). Her samles oplægsholdere fra Danmark, Norge, Sverige og det internationale CP-fællesskab for at dele viden og perspektiver på trivsel, kognition, deltagelse og de barrierer, som mennesker med CP kan møde i hverdagen.
Du kan blandt andet høre om perspektiver på mental sundhed, sammenhængen mellem kognition og trivsel samt betydningen af tilgængelighed, identitet og deltagelse i samfundet.
Oplægsholdere
På webinaret møder du følgende oplægsholdere:
- John Coughlan, generalsekretær for de internationale CP-organisationer og Cerebral Parese Europa
- Sissel Garnes, autoriseret psykolog fra Norge
- Ann I. Alriksson-Schmidt, svensk forsker med fokus på kognition og mental sundhed
- Olivia Dahl, sociolog og ph.d., der forsker i handicap, identitet og crip-teori
Efter oplæggene er der mulighed for spørgsmål og fælles debat. Webinaret er åbent for alle, der ønsker ny viden og inspiration til livet med CP.
OBS: webinaret er på engelsk.
Detaljer
Tid: 6. oktober kl. 18:00-20:15
Sted: Online
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: Senest 5. oktober kl. 13.