Kredslaboratorie III

Kredslaboratorie III - 23 august 2025

På årets kredslaboratorier dykker vi endnu mere ned I jeres kredsarbejde og tager fat på de emner, I synes er vigtige. 

 

Kredslaboratoriet – kredsenes udviklingsrum

Kredslaboratoriet er kredsenes fælles udviklingsrum. Her er der plads til at udveksle idéer, dele erfaringer og blive inspireret på tværs af kredsene.

Kredslaboratorium I
Ved det første kredslaboratorium blev vi, sammen med Lasse fra Ingerfair, meget klogere på de nye generationer – og på, hvordan vi kan gøre det frivillige arbejde attraktivt for unge og yngre voksne.
Vi fik masser af inspiration til, hvordan man kan tænke nyt og kreativt omkring organiseringen i kredsene, og vi arbejdede i grupper med det, som kredsene hver især er gode til.

Kredslaboratorium II
Det andet kredslaboratorium havde fokus på samarbejdet mellem sekretariatet og kredsene.
Vi arbejdede med, hvordan sekretariatet bedst muligt kan understøtte kredsene – og vi fik mulighed for at dykke ned i de opgaver, der dræner energi, og dem, der giver energi.
Der kom mange gode input til, hvordan sekretariatet fremover kan understøtte kredsene, så de energikrævende opgaver fylder mindre.

Kredslaboratorium III
Til dette års kredslaboratorium tager vi udgangspunkt i jeres ønsker og det, I synes er relevant og nyttigt i jeres frivillige arbejde.
Vi arbejder med cirka tre temaer – ét tema per workshop – og der vil være god tid til at gå i dybden.
Det, der kommer ud af workshopsene, vil vi tage med videre og integrere i kredsarbejdet i 2025.

Forslag til temaer

  • Nye frivilligroller – hvordan gør vi det i praksis?

  • Rekruttering til bestyrelsen – best practice

  • Foreningsmaterialer – hvordan skal de se ud?

  • Samarbejde med CP Ung – hvordan kan vi hjælpe hinanden?

  • Netværk – hvordan starter vi nye netværk op?

  • Valg 2025 – hvad kan vi gøre?

  • Hvor og hvordan søger man funding?

I tilmeldingsformularen kan du krydse de temaer af, du interesserer dig mest for. Input til nye temaer skal sendes til mig på le@cpdanmark.dk inden d. 23 juni.

Sidst opdateret:
Gå til top Top