Magasinartikel: En tid med modstridende følelser
20. maj 2025

Magasinartikel: En tid med modstridende følelser

Usikkerhed, bekymring, kærlighed. Spektret af følelser, forældre oplever i tiden efter, et barn har fået konstateret CP, er bredt. Psykolog og forsker Katrine Røhder giver et indblik i forskellige reaktioner.

AF STINE MØRKEBERG | FOTO: ELSASS FONDEN

 

Når et barn får konstateret cerebral parese (CP), kan det sætte gang i mange følelser og tanker hos forældrene. For hvad betyder det egentlig? Og hvordan bliver barnets liv?

- Forældre beskriver det typisk som en form for krise, når barnet lige har fået diagnosen. De kan være kede af det på barnets vegne over, at det har et livsvarigt handicap. Og de kan være usikre, forvirrede eller i chok.

Sådan beskriver Katrine Røhder typiske reaktioner. Hun er ph.d. i psykologi og forsker ved Københavns Universitet i forældreskabet i graviditeten og efter fødslen – blandt andet med fokus på forældre til børn med CP. Hendes viden stammer både fra international forskning og fra egne studier i et forskningsprojekt, hun leder på området.

 

Et nyt syn på fremtiden

Diagnosen CP bliver typisk stillet omkring et-årsalderen, men nogle forældre får allerede, når barnet er få måneder gammelt, beskeden om, at der er mistanke om CP.  Mange forældre oplever i den tid et følelsesmæssigt pres.

- Beskeden om, at barnet har eller med stor sandsynlighed har CP, kan give mange modstridende følelser. Forældrene elsker deres børn præcis lige så højt som andre forældre, og samtidig kan de bære på en sorg over, at barnets fremtid tegner sig anderledes, end de havde regnet med. Det kan være meget skamfuldt og svært at tale om, siger Katrine Røhder.

Efter de første umiddelbare reaktioner på barnets diagnose følger en tid, hvor forældrene skal finde en vej i deres nye tilværelse.

- Måske er forældrene nødt til at justere deres forventninger til fremtiden, så de bliver mere realistiske i forhold til, hvad barnet kan, siger hun.

 

Større risiko for fødselsdepression

Flere forskningsstudier peger på, at flere forældre til små børn med CP oplever stress, angst og depressive symptomer end befolkningen generelt.

I et studie udgivet i 2024 undersøgte Katrine Røhder og to kolleger forekomsten af fødselsdepression hos mødre til børn med mistanke om CP – det vil sige børn, hvor lægerne har vurderet, at de med stor sandsynlighed har CP, men hvor det er for tidligt endnu at stille diagnosen.

Forskningsstudiet viser, at mødre til børn med mistanke om CP har 15 gange større sandsynlighed for at opleve fødselsdepression end mødre til børn uden CP. For mødre til børn med forsinket sprogudvikling – både børn med og uden CP – var der desuden flere symptomer på fødselsdepression sammenlignet med hos mødre til børn uden disse udfordringer.

Katrine Røhder understreger, at selvom risikoen er markant større, er det stadig en mindre gruppe af forældre til børn med CP, der oplever en egentlig fødselsdepression.

 

Mulige årsager til øget risiko

Undersøgelsen afdækker ikke årsagerne, så dem er Katrine Røhder og hendes kolleger i gang med at se nærmere på i et særskilt studie. Men ud fra den øvrige forskning på området, peger Katrine Røhder på mulige forklaringer:

- Først og fremmest er det vigtigt at sige, at det ikke handler om, at forældrene ikke elsker deres barn. Men det kan handle om, at de første måneder af et barns liv med CP kan være en hård tid med mange hospitalsbesøg, meget træning hjemme og bekymringer om barnets fremtid. Vi ved også fra udviklingspsykologien, at forældre forbinder deres små børns pludren og smil med noget positivt. Hvis de ting er forsinkede, kan det påvirke forældrene følelsesmæssigt, siger Katrine Røhder.  

Oplever du svære følelser i tiden efter dit barn har fået konstateret CP, så læs også Katrine Røhders råd på næste side.

 

4 gode råd til dig, der oplever svære følelser efter dit barns diagnosticering:

  1. Giv dig selv lov at have svære følelser og tal med familie eller venner om dem. Har de svært ved at rumme følelserne, så tal i stedet med en fagperson. Det kan være dit barns sundhedsplejerske, en fysioterapeut eller personale på hospitalet. Sammen kan I vurdere, om der for eksempel er brug for, at du taler med en psykolog.

  2. Opsøg viden om de ting, du er i tvivl om i forhold til dit barns CP. Skriv spørgsmål ned inden aftaler på hospitalet og alliér dig eventuelt med en ven eller et familiemedlem, der kan hjælpe med at lytte og skrive ned, hvad lægen siger. Det kan også være en god idé at aftale med fagpersonalet, at du må ringe tilbage, hvis du efter besøget har yderligere spørgsmål.
  3. Tal eventuelt med andre forældre til børn med CP om, hvordan du har det. Undgå dog at sammenligne dit barns udvikling med udviklingen hos deres børn, for der kan være store forskelle.
  4. Husk at nyde dit barn. Prøv indimellem at trække stikket fra hverdagens gøremål og træning og bare sid på sofaen og snak med dit barn – eller hvad I nu hygger jer med.

Hvis dit barn har forsinket sprogudvikling, så prøv at være opmærksom på de små lyde eller andre signaler, der kommer fra barnet. Spørg eventuelt barnets sundhedsplejerske om vejledning.

 

Fakta

Om Katrine Røhder

Katrine Røhder er ph.d. i psykologi ved Københavns Universitet og autoriseret psykolog. Hun forsker i forældreskabet i graviditeten og efter fødslen, bl.a. hos forældre til børn med CP.

 

Katrine Røhder beskæftiger sig i sin forskning med forældreskabet i graviditeten og efter fødslen. Hun har blandt andet undersøgt forekomsten af fødselsdepression hos mødre til børn med mistanke om CP.

 

 

Artiklen er bragt i vores medlemsmagasin CP INDBLIK nr. 2 2025

Læs magasinet her

Gå til top Top