MAGASINARTIKEL
TEMA | BESKÆFTIGELSE
TEKST OG FOTO: STINE MØRKEBERG
Om formiddagen er 36-årige Mikkel Munkholm fuld af energi. Han redder Teams-møderne, når teknikken driller for kollegerne, samler puslespillet af kabler, skærme og tastaturer til nyansattes arbejdspladser – og løser med smil og overskud mange andre it-opgaver i en stor erhvervsorganisation.
Men når skærmenes ur viser 14.00 eller derover, føles hjernen som en overophedet server – langsom og med behov for lange kølepauser.
- Jeg får svært ved at holde fokus på en opgave i længere tid, og jeg er nødt til at læse selv nemme opgaver igennem flere gange for at forstå dem, siger han.
Mikkels udtrætning og koncentrationsbesvær bunder i hans cerebrale parese (CP), og for at få energiniveau og opgaver til at gå op, er han ansat 30 timer om ugen i sit job.
Ufleksible uddannelser
Også i sin studietid havde Mikkel brug for nedsat tid. Det kunne imødekommes i hans praktikperioder, men ikke i tiden tilbragt på skolebænken.
- Jeg fik at vide, at man havde planlagt elevforløbene efter, at uddannelsen var på fuld tid, og det kunne ikke ændres. Jeg tænkte: Jeg kan da ikke være den eneste, der har stået i denne her situation, siger Mikkel.
Han er blandt de medvirkende i en ny undersøgelse om beskæftigelse blandt mennesker med CP, som Aalborg Universitet har lavet med støtte fra Elsass Fonden, og som forventes udgivet i slutningen af året.
Undersøgelsen afdækker barrierer for beskæftigelse, og den viser, hvordan udfordringerne allerede starter i et uddannelsessystem, der ikke formår at lave de nødvendige tilpasninger til den enkelte.
- Flere beskriver, hvordan de må kæmpe sig igennem en uddannelse, der allerede kræver meget af dem, siger forskningsassistent Emilie Skyum-Jensen, der er blandt forfatterne til rapporten.
Et anderledes forslag
Efter Mikkel havde fået nej til deltid af skolen, fik han hjælp af en ven til at kontakte undervisningsministeriet. I svaret gjorde ministeriet det klart, at en erhvervsuddannelse ifølge lovgivningen skulle gennemføres som ”fuldtidsundervisning” – og afviste, at Mikkel kunne få dispensation.
På et tidspunkt fik han arrangeret et møde med skolens uddannelsesleder.
- Her fik jeg at vide, at hvis jeg ville have mere tid til timerne, måtte jeg dumpe eksamenerne med vilje, siger Mikkel.
På kanten af studiet
Det kunne den pligtopfyldende studerende ikke få sig selv til, men han oplevede alligevel at dumpe flere eksamener.
- Det var voldsomt angstprovokerende, at jeg skulle præstere, men manglede den tid og hjælp, jeg havde brug for, siger Mikkel.
Det var også en risikabel løsning, for der var en grænse for, hvor mange gange, man kunne få lov til at gå op til den samme eksamen.
- Jeg nåede indimellem til et punkt, hvor jeg overvejede at droppe ud af studiet. Men min interesse for IT, og min stædighed, fik mig til at holde fast, siger Mikkel.
På sit sidste hovedforløb lykkedes det Mikkel at få lov til at tage undervisningen på en form for nedsat tid. Han oplevede dog, at undervisningsstedet manglede erfaring med at tilrettelægge forløbene, så han kunne komme igennem hele pensum.
Forløsning
I starten af 2020 fik Mikkel overrakt sit svendebrev til klapsalver fra en fyldt sal, hvor hans forældre og lederen fra hans første praktiksted var blandt de fremmødte.
- Det var en følelse af forløsning og eufori. Men det blev også klart for mig, hvad jeg havde været igennem. Det var psykisk hårdt hele tiden at kæmpe sig op uden den nødvendige hjælp, siger Mikkel.
Desværre er det langt fra alle med CP, der ligesom Mikkel lykkes med at bryde igennem barriererne i uddannelsessystemet. Undersøgelsen om beskæftigelse fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med CP generelt har et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med både den generelle befolkning og mennesker med andre handicap.
Fremskridt og kampe fremover
I foråret i år blev der indgået en politisk aftale om styrkelse af erhvervsuddannelserne. Den indebærer blandt andet en ny EUD Flex-uddannelse, som giver elever med funktionsnedsættelse mulighed for at tage hele uddannelsen på nedsat tid. CP Danmark er positive over for de forbedringer, aftalen ser ud til at medføre, men det er endnu for tidligt at vurdere, om problemet bliver helt løst. Der er stadig problemer med fleksibiliteten i andre uddannelser, så foreningen kæmper fortsat politisk for at mindske barrierer både på uddannelserne og i overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.
Fakta
Ret til uddannelse
Mennesker med handicap har ifølge handicapkonventionen ret til uddannelse på lige vilkår med andre.
Kilde: menneskeret.dk
Minister: Uddannelser skal give mulighed for nedsat tid
CP INDBLIK har forelagt de problemer, Mikkel har oplevet, for undervisningsminister Mattias Tesfaye. Han henviser til, at der fra sommeren 2026 vil blive bedre muligheder for nedsat tid for unge på erhvervsuddannelserne.
- Jeg er meget optaget af, at unge kan få en faglært uddannelse, som efterfølgende kan give et fast arbejde. Det bliver måske et fleksjob, hvor den ugentlige arbejdstid er nedsat. Den virkelighed skal erhvervsuddannelserne selvfølgelig indrettes efter, siger han.
