Invitation til høring om vederlagsfri fysioterapi
06. august 2025

Invitation til høring om vederlagsfri fysioterapi den 22. august

Kom til høring på Christiansborg om vederlagsfri fysioterapi, og hør hvordan ordningen kan styrkes til gavn for mennesker med cerebral parese og andre diagnoser.

Fredag den 22. august kl. 10:00–12:30 inviterer CP Danmark sammen med en række andre patient- og handicaporganisationer til høring i Fællessalen på Christiansborg om den vederlagsfri fysioterapi.

På høringen præsenteres en ny, landsdækkende undersøgelse med over 4.000 patienter, som giver et aktuelt billede af ordningen og dens betydning. Samtidig fremlægger vi vores fælles anbefalinger til, hvordan ordningen kan styrkes, så flere får adgang til den behandling, de har behov for.

Du vil også kunne høre både eksperter og patienter fortælle om den forskel, fysioterapien gør i hverdagen – og om de barrierer, der i dag står i vejen for, at ordningen fungerer optimalt.

 

Bag høringen står:

CP Danmark, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen, Hjernesagen, Muskelsvindfonden, Sjældne Diagnoser, Gigtforeningen, Danske Handicaporganisationer (DH) og Danske Patienter.

 

Kom med til høringen

Tilmeld dig nu for at sikre dig en plads. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Program følger snarest muligt.

 

Tilmeld dig her

 

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 21. august kl. 13.00.

Gå til top Top