Vi ved, at man som forælder kan føle sig alene i det at have et barn med CP og opleve behov for at tale med andre, der forstår de særlige udfordringer, bekymringer og glæder, som følger med. Med projektet Forældre, Følelser og Fællesskaber kan vi nu gøre en stor indsats for at øge fællesskabsfølelsen blandt forældre, ved at forældre over hele landet kan tilmelde sig og deltage i forældregrupper.
Projektet består af tre elementer:
- Forældregrupperne
- Forældrearrangementet Forældre, Følelser og Fællesskaber
- Frivillig-delen
Forældregrupperne
Forældregrupperne består af 6-10 forældre, som mødes 7 gange i løbet af et år. Hver gruppe får tilknyttet en facilitator som sørger for det praktiske og at facilitere samtalerne i gruppen.
- Læs mere om at deltage i en forældregruppe og tilmeld dig her
Forældrearrangementet Forældre, Følelser og Fællesskaber
Som kickoff på projektet er det muligt at deltage i et inspirerende forældrearrangement med oplæg og samtaler, hvor der er plads til at dele erfaringer, følelser og skabe nye relationer.
- Læs mere om og tilmeld dig arrangementet d. 6. juni i Ringsted her
- Læs mere om og tilmeld dig arrangementet d. 7. juni i Aarhus her
Frivillig-delen
For at projektet bliver en succes, er der brug for frivillige kræfter både til facilitering af gruppesamtalerne og til at koordinere de regionale grupper.
- Læs mere om at være frivillig gruppefacilitator og tilmeld dig her
- Læs mere om at være frivillig koordinator og tilmeld dig her
Hvad sker der, når projektet slutter i 2027?
Vi evaluerer løbende projektet og samler erfaringer for at sikre en bæredygtig model for fremtidige forældregrupper. Sammen med vores lokale kredse arbejder vi på at forankre grupperne lokalt. Hvis nogle af grupperne ønsker at fortsætte med en facilitator, vil vi, så vidt muligt, skabe rammerne for det.