Når du skal vælge uddannelsesvej som ung med CP, er der forskellige muligheder. Nogle har brug for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), mens andre kan tage en erhvervs- eller videregående uddannelse med den rette støtte. Her får du et overblik over dine muligheder, så du kan finde den vej, der passer bedst til dig.
Hvis du ikke kan gennemføre en almen ungdomsuddannelse, kan du få tilbudt en STU - som står for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Formålet med STU er, at du udvikler både personlige, sociale og faglige kompetencer. Målet er, at du kan leve så selvstændigt og aktivt som muligt – og måske fortsætte i uddannelse eller komme i job.
- STU varer normalt 3 år
- Du kan starte efter grundskolen og senest, inden du fylder 25 år
- Forløbet skal være afsluttet senest 5 år efter start
Kommunen vurderer, om du er i målgruppen, ud fra en indstilling fra din UU-vejleder, som laves sammen med dig og dine forældre. Hvis du får afslag, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
Kommunens ungeindsats laver en uddannelsesplan til dig. Dit STU-forløb bliver beskrevet i en forløbsplan, som justeres mindst én gang om året i samarbejde med dig og dine forældre.
Kommunen skal tilbyde dig valgmulighed mellem mindst to uddannelser, og du har selv ret til at foreslå et alternativt uddannelsessted.
Når du går på STU, kan du ikke få SU. Nogle med CP får i stedet førtidspension. Hvis ikke, kan du søge kontanthjælp – også selvom du har en formue (for eksempel en børneopsparing).
Hvis du skal starte på en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse, hvor du får SU, kan du søge om et handicaptillæg.
Tillægget er til dig, der på grund af din funktionsnedsættelse næsten ikke kan arbejde ved siden af studiet.
Det kan have betydning for vurderingen, hvis du har haft fritidsjob i gymnasiet eller job på flere timer i ferier eller sabbatår. Hvis du kan arbejde 5-6 timer eller mere om ugen ved siden af studiet eller fuld tid i ferier, kan du typisk ikke få handicaptillæg.
For at få tillægget skal du:
- Have lægefaglig dokumentation (f.eks. journaler eller lægeerklæringer)
- Fra 1. juli 2025: Indsende din journal fra det behandlingssted, hvor du har fået eller får behandling for din CP. Uden den risikerer du, at din ansøgning slet ikke bliver behandlet.
Det indgår ikke i vurderingen, om din funktionsnedsættelse gør, at du bruger længere tid på dit studie, herunder lektielæsning og forberedelse
Det er en god idé at søge i god tid. Normalt tager det 2-3 måneder at få svar, men hvis der mangler dokumentation, kan det tage op mod et år. For erhvervsuddannelser er ventetiden kortere.
Hvis du får bevilliget handicaptillæg, vil dit såkaldte fribeløb blive nedsat. Fribeløbet er det beløb, studerende må tjene uden at blive modregnet i SU. Fribeløbet bliver sat ned, fordi handicaptillægget kompenserer for den løn, du kunne have tjent, hvis du ikke havde nedsat funktionsevne.
På siden Handicaptillæg | SU kan du læse meget mere om ansøgningsprocessen og kriterierne for handicaptillæg.
SPS står for Specialpædagogisk Støtte. Det er en ordning, der skal sikre, at du kan tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse på lige fod med andre.
Støtten kan f.eks. være:
- Sekretærhjælp
- Mentor
- Personlig assistance
- Diktafon eller Talegenkendelsesprogrammer
- Ergonomiske møbler eller andre hjælpemidler
Det er dit uddannelsessted, der søger om støtte hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Derfor skal du tale med din SPS-vejleder på skolen eller uddannelsesstedet, hvis du har behov for støtte eller hjælpemidler.
Hvis du får afslag på SPS støtte, kan du klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Du kan læse mere om de forskellige støttemuligheder her: Om SPS for elever og studerende | SPS
